En revideret SEL § 109: Hvad er der behov for?

I foråret 2024 debatterer Folketinget ændringer til Serviceloven § 109 (krisecenterparagraffen), så alle voldsudsatte, får ret til krisecenterophold. Det er vigtigt, at alle udsat for vold af en (eks)partner eller familiemedlem modtager rettidig og voldsfaglig hjælp, der støtter dem i at bearbejde voldens konsekvenser.

Med en debat om retten til krisecenterophold, kæmper Dansk Kvindesamfunds Krisecentre for et omfangsrigt løft af voldsudsatte børns rettigheder. Det er nødvendigt med et skærpet og udvidet blik på børns rettigheder i krisecenterparagraffen, men de er fortsat blot beskrevet som ledsagere. Derudover kæmper vi for, at voldsfaglighed og kvalitet på tværs af krisecentrene opretholdes, samt at der løbende indsamles ny viden på området med udvidelsen af målgruppen.

Et omfangsrigt løft af børns rettigheder på krisecentrene

Det er nødvendigt med et skærpet og udvidet blik på børns rettigheder i krisecenterparagraffen. Børn er fortsat beskrevet som ledsagere.

Børn, der bor på krisecenter, er også voldsofre. Derfor skal de naturligvis anerkendes som selvstændige individer med egne rettigheder, der har deres egne oplevelser med vold, de har brug for at få bearbejdet. Børn har et stort behov for pædagogisk og voldsfaglig hjælp, støtte og sikkerhed mens de bor på krisecenter.

Forebyggelsen af generationsvold er en vigtig indsats for de børn, der har været udsat for vold i hjemmet. De er nemlig i større risiko for enten selv at blive udsat for vold eller udøve vold senere i deres liv. En rapport fra Lev Uden Vold (2023) viser, hvordan risikoen for at udøve partnervold er 4,6 gange højere, og risikoen for at blive udsat for partnervold er 3,6 gange højere, når man sammenligner med børn, som ikke har været udsat for vold i barndommen. Voldsudsatte børn skal derfor sikres tidlig og effektiv hjælp og støtte.

Uanset om børn udsættes direkte eller indirekte for vold, så er de mærket af volden og lever med konsekvenserne af den. Derfor bør Serviceloven § 109 have et selvstændigt blik på børns oplevelser med vold, så voldsudsatte børn anerkendes som selvstændige rettighedsindehavere.

Samtidig skal Socialtilsynet inkludere et særskilt fokus på voldsudsatte børn i den tilsynsrapport, som de vurderer krisecentres kvalitet på baggrund af.

Voldsfaglighed og kvalitetssikring på tværs af landet

Socialtilsynet godkender og fører løbende tilsyn med krisecentrene i Danmark. Men i dag indgår voldsfaglighed ikke i kvalitets – og tilsynsmodellen. Det, mener vi, bør ændres. Så man uanset hvilket krisecenter, man opholder sig på, får en voldsfaglig og relevant hjælp og støtte.

Det kræver stor viden om vold, indsigt i voldens dynamikker og dens konsekvenser for at kunne arbejde med voldsudsatte personer. Derfor kan Socialtilsynet med fordel inkorporere voldsfaglighed som et særskilt tema i deres kvalitetsmodeller. Voldsfaglighed som et særskilt tema i Socialtilsynets tilsyns- og kvalitetsmodel vil sikre, at nye og eksisterende krisecentre har de fornødne kompetencer, der er behov for til målgruppen.

Kvindekrisecentrenes voldsforståelse er baseret på viden om voldsdefinitioner, voldsformer og erfaringer med voldens dynamikker og konsekvenser. Kvalitetsmodellen kan med fordel tilrettelægges efter den eksisterende voldsfaglige viden på krisecenterområdet.

Løbende videnindsamling

Alle personer udsat for vold af en partner, ekspartner eller familiemedlem skal modtage rettidig hjælp og have adgang til voldsfaglige specialiserede tilbud, der støtter dem i at bearbejde voldens konsekvenser og hjælpe dem videre til et liv uden vold.

En udvidelse af § 109 bør derfor inkludere en politisk indsats for løbende at indsamle viden om krisecentrenes målgrupper og dertilhørende behov.

Det skal bl.a. også være med til at sikre, at den eksisterende viden ikke udvandes og at de kønnede forskelle i volden ikke nedtones, som det også blev påpeget ved 1. behandlingen af lovforslaget L 104 d. 22. februar 2024.

Der er kønnede forskelle i volden

Der er fortsat brug for at have blik for de kønnede forskelle i partnervold, når Serviceloven § 109 udvides til at omfatte alle personer. Det er fordi:

• 86% af ofrene for partnervold er kvinder (Justitsministeriets Forskningskontor, 2023).

• Partnervoldsudsatte kvinder udsættes oftere for flere former for vold og hyppigere, de oplever at volden er mere alvorlig, og at den indgyder mere frygt (VIVE, 2022).

• 29% af kvinder i Danmark har været udsat for partnervold – fysisk, psykisk eller seksuel – mindst én gang siden 15-årsalderen (VIVE, 2022).

• Voldsudsatte kvinder oplever i højere grad end mænd, at volden påvirker det liv, de lever i dag (VIVE, 2022).

Direktør i Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Maria Søndergaard:

Der er flere faktorer, som adskiller og gør kvinders og mænds oplevelser med partnervold forskellige. Det er bl.a. hyppigheden, alvorligheden og konteksten. Derfor skal vi løbende indsamle viden om, hvad der adskiller og forener de målgrupper, der tager ophold på krisecentrene. Hvilke voldsformer, dynamikker og konsekvenser, oplever de, og hvilken hjælp har de i så fald brug for. Sådan sikrer vi, at voldsudsatte modtager målrettet hjælp, der er tilpasset fx pba. køn