Du kan støtte vores arbejde for kvinder og børns ret til et liv uden vold
01 – Giv en donation
Din støtte hjælper kvinder og børn på vores krisecentre.
Dit bidrag gør en stor forskel
Det er takket være donationer fra virksomheder, organisationer og private at vi bl.a. kan afholde arrangementer for kvinder og børn på vores krisecentre og tilbyde aktiviteter ud af huset. Det bringer stor glæde, at kvinder og børn kan komme en tur i biografen, på museum eller i tivoli. Donationer kan bl.a. også være med til at give kvinder og børn en oplevelse ud i naturen, fx på weekendophold med bål og naturoplevelser.
Alle donationer uanset størrelse modtages med stor taknemmelighed.
Har du spørgsmål kan du skrive til os på krisecentre@danskkvindesamfund.dk eller ringe på tlf. 35 20 00 40 hverdage kl. 09-16.00.
Betalingskort
MobilePay 47 68 10
02 – Få vores nyhedsbrev
Vi arbejder med forebyggelse, krisecentertilbud, ambulant rådgivning og viden i relation til vold. Det kan du høre mere om i vores nyhedsbreve.
Hør mere om Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, vores krisecentertilbud og vores fokusområder
Hvordan hjælper vi kvinder og børn til et liv uden vold? Og hvad skal vi som samfund gøre for at stoppe volden?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev herunder og få vigtig viden og indsigter i krisecentrenes arbejde direkte i din indbakke.
03 – Bliv ambassadør
Vores ambassadører hjælper os med at sætte fokus på vold mod kvinder og børn i Danmark.
Vil du være med?
Du kan blive ambassadør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre. Som ambassadør er du med til at sætte fokus på vold mod kvinder og børn i Danmark. Hvilke aktiviteter du vil lave som ambassadør, afhænger i høj grad af dig. Du kan fx gøre opmærksom på sagen ved at tale højt om vold mod kvinder, ved at indsamle donationer til kvinder og børn på vores krisecentre, eller ved at gøre opmærksom på sagen via sociale medier og dele vores politiske budskaber. Vi håber, du har lyst til at være med på holdet. Bare rolig, du bliver sat grundigt ind i opgaven, og vi er med dig hele vejen!
Skriv til os
Er du interesseret i at blive ambassadør, så skriv til os på krisecentre@danskkvindesamfund.dk. Så finder vi sammen ud af, hvordan du bedst kan bidrage til sagen.