Metode

‘Response based practice’ er en metode til at arbejde med personer udsat for vold. Metoden bygger på princippet om, at alle mennesker har handlekraft. Ambitionen er, at tydeliggøre dem som aktivt handlende personer fremfor hjælpeløse ofre. Ofte er kvinden, som en del af volden, blevet forsøgt overbevist om det modsatte. 

I vores samfund og sprog eksisterer der mange myter om voldsramte kvinder som passive ofre. Det er fx en myte, at kvinder ikke modsætter sig volden; at de er passive, og stiltiende accepterer at blive udsat for krænkelser og vold. Eller at de er dårlige til at sætte grænser, og at de selv opsøger og forelsker sig i voldelige mænd. Metoden er et opgør med sygeliggørelsen af voldsramte kvinder og alle andre former for victim-blaming. 

Forståelse af modstand mod vold

Helt centralt er begrebet modstand og forståelsen af, at ofre altid gør modstand mod vold på forskellige måder. Når vi mennesker bliver krænket og udsat for vold, gør vi mange forskellige ting for at modsætte os volden og for at bevare vores værdighed. Det er det, vi kalder ”resistance” eller modstand. 

Modstand kommer i mange varianter, og det kræver ofte et trænet øje, at identificere den. Når man møder et voldsoffer, kan man kun forstå, hvorfor hun blev i forholdet en periode, og søger hjælp netop nu, hvis man sætter sig ind i hendes konkrete kontekst. Modstanden er i mange tilfælde forsigtig, nærmest skjult – voldsofre ved godt selv, at direkte modstand vil blive mødt med yderligere vold og overgreb. Den modstand, der ydes, er ikke altid direkte synlig, nogle gange foregår den ubevidst, andre gange er det en nøje gennemtænkt strategi, som kvinden bruger til at beskytte sig selv og sine børn. For at modvirke yderligere overgreb og at volden eskalerer,  er modstanden ofte subtil og stille. 

At skjule partnervold for omverdenen er en strategi, den voldsudsatte anvender, fordi hun ønsker at beskytte børnene. Selvom vi kender til den vold, kvinden har været udsat for, kender vi ikke så ofte til den modstand, hun har udvist. At arbejde med at identificere den modstand, kvinden har udvist, er vigtig i healings-processen, fordi det hjælper hende til at erkende, at hun ikke blot var et viljeløst offer, der lod stå til

Fire temaer i en response-based samtale

  1. Konkrete, korrekte og detaljerede beskrivelser af volden og ofrets modstand 

  2. Ofrets reaktioner på og modstand mod volden  

  3. Omgivelsernes responser på kvindens beretning om vold  

  4. Ofrets reaktion på omgivelsernes responser 

Metodens rødder

Response-Based Practice har rødder i Canada. Teorien blev udviklet af psykologerne Allan Wade og Nick Todd, sammen med professor Linda Coates. RBP er en relativ ny metode, som blev udviklet i 1990’erne. Den har vist sig særdeles effektiv i arbejdet med ofre for vold og overgreb.

Læs mere om responser i brochuren, Lad mig føre an.

Alle kvinder gør aktivt modstand mod vold! 

Det gør de for eksempel ved at:

  • afsløre

  • udsætte

  • modstå

  • frastøde

  • stoppe

  • afværge

  • forhindre

  • modstræbe

  • modsætte sig

  • nægte at overholde

  • afvise

  • tænke sig væk og ud af kroppen

  • være stille

  • råbe op

  • stille sig foran børnene

  • græde

  • stivne i kroppen

Response-based arbejde med børn

  • Vi anvender metoden til at hjælpe børn til at få øje på den modstand, de har ydet, og sætte ord på, hvad de har gjort for at passe på sig selv. Børn, som vokser op i voldsramte familier, lærer at navigere i volden. Selvom de ofte ikke selv tillægger det stor betydning, gælder det for alle voldsramte børn, at de yder modstand og har forskellige mestrings-strategier. Det kan fx være at gå ind på ens værelse, når far råber eller gemme sig under dynen og skrue op for fjernsynet, for ikke at høre eller se volden. 

  • Børn, hvis mor udsættes for vold af deres far, kan ikke betragtes som passive vidner. De skal derimod ses som aktive parter, der laver sikkerhedsvurderinger og tilrettelægger deres handlinger i forsøg på at deeskalere, aflede, skærme eller stoppe volden mod dem selv, deres søskende og mor. Ligesom voksne, har børn emotionelle responser på volden. Derfor er børns ulykkelighed, vrede, følelsesmæssige op- og nedture, koncentrationsbesvær og indadvendthed sunde responser på en usund situation. Det skal vi blive bedre til at se og anerkende som samfund. 

  • Det gør en forskel for børn at få sat ord på deres modstand. Eksempler på børns modstand:  

    • tålmodighed / udholdenhed  

    • sige fra / stå op for sig selv  

    • holde øje  

    • gøre sig usynlig  

    • forstyrre de voksnes skænderier  

    • tilpasse sig forskellige situationer  

    • gå imellem forældrene  

    • flytte fokus fra forældrene ved f.eks. at tisse i bukserne 

Dit bidrag gør stor en forskel

Støt vores arbejde for kvinder og børns ret til et liv uden vold