Vores fokusområder
Krisecenterophold er det eneste lovsikrede tilbud til voldsramte kvinder og børn. Men vi har brug for langt flere tilbud til både voldsudsatte- og udøvere. For os er det en grundlæggende værdi, at kvalitet og effekt er i fokus i de tilbud, der er tilgængelige og som løbende udvikles.
Alle har ret til et liv fri fra vold. Derfor skal vi som samfund investere langt mere i voldsområdet. Og ikke mindst, skabe et langt større fokus på de børn, som vokser op med vold.
Vi har udpeget en række fokusområder, der følger vores strategiske indsatser.
01 – Styrket indsats for voldsramte børn
-
Vi har brug for et omfangsrigt løft af voldsramte børns rettigheder.
Vi kæmper for:
At udøve vold i hjemmet i barnets nærvær skal defineres som psykisk vold i straffeloven.
Børn, der ledsager deres mor på krisecenter, skal anerkendes som individer og tilbydes en børnefaglig indsats. Indsatsen skal bero på en stærk voldsfaglighed, der bidrager til, at børn får hjælp til at bearbejde voldens konsekvenser.
Socialtilsynet skal inkludere et særskilt fokus på voldsudsatte børn i den tilsynsrapport, som de vurderer krisecentres kvalitet på baggrund af.
Alle børn skal sikres systematiske retsmedicinske undersøgelser ved mistanke om vold.
Voldsudsatte børn skal have ret til psykologhjælp med kun én forælders samtykke.
-
I lovgivningen opfattes voldsramte børn som påhæng, når de ledsager deres mor på krisecenter. Der er behov for, at vi ændrer den tilgang. Børn skal opfattes som individer, der har været udsat for vold, hvilket kræver specialiserede indsatser. Volden som børn udsættes for – direkte eller indirekte – er nemlig dybt skadelig og kræver en socialfaglig indsats fra specialuddannet personale.
Børn, der ledsager deres mor på krisecenter, er udsat for vold. De er enten selv udsat, eller har været udsat for psykisk vold ved at overvære eller overhøre vold mod deres mor og/eller søskende. At overvære vold mod nærtstående kan have lige så store konsekvenser, som selv at være direkte udsat for vold.
Det er derfor ikke muligt at adskille den vold, som mødre på krisecentre udsættes for, fra den vold, børnene udsættes for.
-
Det er centralt, at myndigheder der kommer i berøring med voldsudsatte familier, er i stand til at afdække volden og iværksætte passende tiltag. Det kræver dog bl.a. at myndigheder også får et skærpet blik på at børn i familier, hvor der er vold, er voldsofre i deres egen ret.
Derudover skal udøverbehandling i højere grad anvendes som et redskab til dem, der udøver vold mod deres børn og partnere.
Du kan læse mere om vores krisecentertilbud til børn her.
-
Der er et stort potentiale i forebyggende indsatser målrettet voldsudsatte børn. Her kan krisecentrene spille en større rolle. Men det kræver politisk vilje.
Børn, der har været udsat for vold i hjemmet, er i større risiko for enten selv at blive udsat for vold eller udøve vold senere i deres liv. En rapport fra Lev Uden Vold (2023) viser, hvordan risikoen for at udøve partnervold er 4,6 gange højere, og risikoen for at blive udsat for partnervold er 3,6 gange højere, når man sammenligner med børn, som ikke har været udsat for vold i barndommen. Voldsudsatte børn skal derfor sikres tidlig og effektiv hjælp og støtte, og opsporingen skal styrkes, så flere børn får den rette hjælp hurtigere.
Vi skal anerkende at hjælpen til børn, mens de bor på krisecenter, er en central forebyggende indsats, der ikke kun nedbringer omfanget af partnervold, men skaber bedre og sundere liv for de børn, der er vokset op med vold og omsorgssvigt.
Derfor mener vi, at Servicelovens § 109 bør have et selvstændigt blik på børns oplevelser med vold, så voldsudsatte børn anerkendes som selvstændige rettighedsindehavere. Børns rettigheder og behov for hjælp skal skrives tydeligere frem i § 109, så det anerkendes, at børn også er voldsofre.
Samtidig skal Socialtilsynets kvalitetsmodel inkludere et særskilt fokus på voldsudsatte børn og krisecentrenes arbejde hermed. Der er nemlig et behov for et skærpet fokus på krisecentrenes voldsfaglige og pædagogiske indsats med voldsramte børn. Hvordan børns oplevelser og ophold varetages, er ikke rammesat i hverken tilsynsmodellen eller i krisecenterparagraffen i dag. Det betyder i værste fald, at børn skal leve videre med konsekvenserne af vold, som bl.a. omfatter psykiske og fysiske konsekvenser, problemer med at knytte venskaber, lavt selvværd og koncentrationsproblemer.
På vores krisecenter hjælper vi børnene med at bearbejde den vold, de har været udsat for og været vidne til, så de kan være børn igen. Læs mere om vores børnetilbud her.
02 – Udøverbehandling
-
Det er paradoksalt, at det er ofrene for vold, der skal rykke alt op med rode og flygte på krisecenter for at kunne leve i sikkerhed.
Voldsudsatte kvinder og børn er dem, der må flygte på krisecenter, når de udsættes for vold af deres partner/far. Det er en yderst uretfærdig problematik, der bagatelliserer hvor indgribende krisecenterophold er i både kvinder og børns liv.
Hvorfor sætter vi ikke ind langt tidligere og mere markant mod udøverne, så kvinder og børn kan fortsætte deres tilværelse uden frygt? Voldsudøver har muligheden for at fortsætte sit liv ufortrødent, oftest mens han stadig udøver psykisk vold mod kvinden, der har søgt sikkerhed på krisecenter.
Voldsudøveren er roden til problemet. Så hvorfor har myndigheder ikke mere fokus på, hvordan de får stoppet hans voldelige adfærd og forebygget fremtidig vold?
Der er behov for, at vi skifter fokus fra ofrenes handlinger - hvad de har gjort, eller ikke har gjort - til dem, der udøver volden.
Tilbud til voldsudøvere er et vigtigt led i samfundets indsats mod vold mod kvinder og børn. Når vi prioriterer udøverbehandling, sender vi et samfundsmæssigt signal om, at ansvaret for volden ligger hos udøveren.
-
Omtrent 1% af voldsudøvere i Danmark modtager specialiseret hjælp. Det er ikke godt nok. Vi skal kvalificere feltet yderligere, så vi får adgang til at hjælpe flere. Derfor er der behov for flere specialiserede tilbud til voldsudøvere med forskellige tilgange og metoder. Det vil være et stort skridt mod at komme det massive omfang af vold mod kvinder og børn til livs. Og vi ved, at udøverbehandling bl.a. reducerer stalking og forhindrer partnerdrab.
Vi ser gerne at det norske udøverbehandlingstilbud, Alternativ til Vold (ATV) anvendes i dansk kontekst. ATV er et veldokumenteret og effektivt tilbud, hvis tilgang inkluderer fokus på vold, ansvar, konsekvenser og psykologiske sammenhænge.
Et af de største problemer vi oplever, er mænds fortsatte voldelige adfærd overfor partneren og/eller børnene efter brud. Volden fortsætter netop fordi vi ikke sætter ind mod adfærden, men blot fjerner kvinden fysisk. Det løser ikke problemet.
På den Internationale Dag til Bekæmpelse af Vold mod Kvinder 2022, afholdt vi konference om udøverbehandling i Danmark. Det kan du læse mere om her.
-
Vi har behov for flere tilbud til voldsudøvere med forskellige tilgange og metoder, hvis vi skal komme det massive omfang af vold mod kvinder og børn til livs.
Udøverbehandlingstilbud skal udvikles i tæt samarbejde med kvindekrisecentre, da vi kender til de problemer, der er afgørende for at stoppe volden.
Udøverbehandling bør udfordre de holdninger, som opretholder og retfærdiggør vold mod kvinder. Volden bør ikke anses for at være gensidig eller som et relationelt parforholdsproblem.
Politikerne skal forpligtes til at handle ud fra evidensbaseret viden og investere i passende og effektive initiativer såsom udøverbehandling. Vi ved bl.a., at overvægten af vold mod børn i hjemmet begås af faren/adoptivfaren, hvilket straks bør føre til virksomme initiativer.
-
Danmark har underskrevet Istanbulkonventionen, som påpeger, at lande skal investere i behandlingstilbud for voldsudøvere som del af den samlede strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder. Arbejdet skal ske i tæt koordinering med dem, der arbejder med ofrene fx krisecentre.
03 – Digital vold
-
Vi trækker på over 16 års praksiserfaring med digital vold fra vores krisecentre. Vi besidder førstehåndsviden om, hvordan digital vold udspiller sig for voldsramte kvinder, og hvilke metoder, der anvendes til at udøve vold digitalt. De digitale tendenser udvikler sig konstant, og det har stor betydning, at vi løbende kan indsamle viden og erfaringer fra praksis, og dele med samarbejdspartnere og politikere.
StopChikane rådgivning holder til på krisecenteret i København, hvorfor vi også har indgående viden om digitale krænkelser, der har løftet vores samarbejder med bl.a. politiet, Red Barnet og flere store platforme.
Vi arbejder med digital sikkerhed hver dag, og har udviklet en række konkrete guides og arbejdsgange for digital sikkerhed.
-
Digital vold foregår online på sociale medier og via mobiltelefoner og andre elektroniske enheder. Ved hjælp fra digitale hjælpemidler udsættes offeret for gentagende digitale krænkelser, stalking og overgreb samt forsøge på at kontrollere hende ved at nedgøre, ydmyge, manipulere, isolere og/eller true hende.
De kvinder, der kommer på krisecenter, er næsten altid udsat for en form for digital vold fx stalking og overvågning via hendes mobil. Volden er oftest en fortsættelse af en allerede kontrollerende adfærd, hvor udøveren forsøger at bevare eller genvinde kontrollen over kvindens liv.
Voldsfaglig rådgiver: ”Uanset hvem jeg taler med, så kommer snakken næsten altid helt naturligt ind på digital chikane. Det er blevet så stort og omfattende. Det kan sagtens være de i første omgang ringer, fordi de er udsat for en anden form for vold, men når vi taler, kan jeg høre, at de også er udsat for digital vold.”
-
Voldsudøver har adgang til kvindens Apple Id, og følger med i, hvor hun er via iCloud
Deling af intime billeder uden samtykke
Trusler om voldtægt på sociale medier, i beskeder, m.fl.
Chikane, overvågning og kontrollerende adfærd via digitale enheder
Digital vold er en refleksion af den vold, kvinder udsættes for i samfundet – og omvendt.
Digital vold har en direkte effekt på ofrenes liv, og kan medføre økonomiske, seksuelle, psykiske og fysiske skader i ofrenes liv både i og udenfor den digitale sfære.
Desværre anerkendes digital vold sjældent som et systematisk problem, selvom det har rødder i ulighed mellem kønnene. Derimod betragtes det oftere som sporadiske hændelser, man selv skal sørge for at udbedre. Det efterlader ofrene i en ringe position uden megen rets- eller retfærdighedsfølelse.
-
Kvinder rammes uforholdsmæssigt af digital vold. For at imødekomme nogle af de svære problematikker, som digital vold medfører for ofrene, arbejder vi for:
At udbrede viden om digital vold og konsekvenserne for ofrene.
At der udvikles klarere rammer for, hvilke beviser der skal indsamles og fremlægges, for at en sag kan efterforskes og krænkeren/udøveren retsforfølges.
At digital vold bliver anerkendt i direkte sammenhæng med den vold, der foregår i vores fysiske samfund. Da en stor del af vores liv foregår i det digitale, kan vi ikke længere kan adskille det digitale fra det fysiske.
StopChikane skal være et landsdækkende tilbud til voksne udsat for digitale krænkelser og digital vold, og flere skal vide, at der er hjælp tilgængelig.
At krisecentre på tværs af landet bliver klædt bedre på til at håndtere det stigende omfang af digital vold.
04 – Ambulant rådgivning
-
Flere kvinder og børn skal leve et liv fri fra vold. Ambulant rådgivning er en vigtig indsats, hvis vi vil reducere omfanget og konsekvenserne. En tidlig og effektiv indsats kan forebygge og reducere voldens greb i kvindernes liv.
Ambulant rådgivning har potentialet til at gribe flere voldsramte, så de får den nødvendige støtte og rådgivning. Men der er behov for at udbrede veldokumenterede og effektive tilbud i hele landet, og det kræver varig og stabil finansiering og politisk vilje.
Ambulante tilbud til voldsramte er essentielle for at flere voldsramte kvinder bryder med volden langt tidligere, end vi ser i dag. En rådgivning med afsæt i stærk voldsfaglighed medvirker til frihed, sikkerhed og tryghed for kvinderne. Også derfor er tilknytningen til krisecentre afgørende, da vi tilbyder en helhedsorienteret indsats med voldsfaglig specialisering.
-
Tilbuddet ’Sig det til nogen’ trækker på mange års erfaring og praksis fra krisecentrene, og bør udbredes i hele landet. Erfaringerne fra tilbuddet fortæller os, at der også er et stort behov for, at børn får adgang og ret til ambulant rådgivning med kun én forælders samtykke.
I Københavnsområdet alene, er ventetiden på ambulant rådgivning op til 7 måneder. Det er problematisk, for når en kvinde har taget mod til sig og rækker ud efter hjælp, så er 7 måneder alt for længe at vente. Det kan vi ikke være bekendt som samfund. Kvinderne skal hurtigst muligt tilbydes forløb, så de kan få redskaber til at tackle deres situation og bearbejde voldens konsekvenser og bryde med volden.
-
At ambulant rådgivning udbredes så flere voldsudsatte kvinder kan leve et trygt liv fri fra vold.
En anerkendelse af, at børn altid er en del af volden. Derfor skal ambulant rådgivning til børn med kun én forælders samtykke sikres ved lov, så voldsudøveren ikke kan afvise hjælp til barnet. Rådgivningen skal målrettes børns behov og tage afsæt i kvalitetssikrede og specialiserede tilbud.
Udøverbehandling- og rådgivning skal udbredes med metoden fra norske Alternativ til Vold. Tilbud skal afdække reelle behov og tage afsæt i forskellige tilgange.
En national rådgivning til personer over 18 år, der udsættes for digitale krænkelser og digital vold.
Kvalitetsstandarder på tværs af rådgivningstilbud. Voldsramte skal kunne være trygge ved, at den rådgivning de kontakter, lever op til en høj kvalitet. Politikerne skal sikre en vis transparens ift. indhold og effekt af rådgivningstilbud til både voldsudsatte og -udøvere.
