Ny direktør i Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

Maria Søndergaard er 43 år og bor i Haslev med sine to børn, Hannah på 14 og Elias på 10. Hun har 24 års krisecentererfaring. Først som frivillig på Ringsted Krisecenter og nu som bestyrelsesmedlem. Hun har også siddet i LOKKs bestyrelse.

Af Christina Alfthan

I begyndelsen af maj startede Maria Søndergaard som ny direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, efter Lisa Holmfjord havde valgt at stoppe efter 15 år. Udover at være direktør for de to krisecentre og videnscenteret overtog Maria Søndergaard også posten som styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund. Og det er noget hun glæder sig til:
”Det er fantastisk, at Dansk Kvindesamfund har eksisteret i 150 år. Organisationen har været med til at skabe den udvikling, der har været omkring hele ligestillingsperspektivet i Danmark de sidste 150 år. Det giver et fællesskab, en identitet og et udgangspunkt, som jeg synes er vigtigt at holde fast i,” siger Maria Søndergaard, der ser mange gode dynamikker og synergier mellem de to organisationer.
Som styrelsesmedlem vil hun bl.a. arbejde for, at der kommer mere fokus på og viden omkring mænds vold mod kvinder:
”Når det handler om vold, så er der en grundlæggende køns- og magtdimension, der spiller ind. Så det er vigtigt, vi taler meget præcist om mænds vold mod kvinder,” forklarer hun og understreger, at hun anerkender, at mænd også kan være udsat for partnervold.

Ligeløn, kvoter og øremærket barsel

Maria Søndergaard kommer fra en stilling som vicedirektør på RUC for afdelingen Uddannelse og Studerende:
”Jeg kommer jo fra universitetsverdenen, og nu ser vi, at der er langt flere kvinder, der er højt uddannede. Men så ser vi også, at der sker noget med lønstrukturerne, der på en eller anden måde følger mandeperspektivet. Det ser ud som om, kvinder ikke får den løn, de er uddannet til,” fortæller hun.
Så hun vil helt sikkert sætte fokus på ligeløn. Men også på kvinder og indflydelse, om det så er politisk, i bestyrelser eller andre områder.

”Mit perspektiv bliver at bruge forskningsbaseret viden og generelt have fokus på evidensbaseret viden. Vi ved for eksempel, at mænd, der tager barsel, bliver bedre ledere. Det er vigtigt at bruge som supplerende argument, når vi fx vil understøtte øremærket barsel. Vi ved også, at de organisationer, som har kvinder med i topledelsen, klarer sig bedre vækstmæssigt. Så det er vigtigt at bruge den viden, vi har, og de argumenter, som vi ved også vinder genklang og kan understøtte ligestillings -og kønsperspektivet,” forklarer hun og tilføjer, at hun går ind for kvoter: ”fordi det er et redskab til at skabe mangfoldighed, ligestilling og nogle nye strukturer, som over tid måske vil gøre kvoter overflødige.”

Frivillig på krisecenter

Mens universitetsverdenen har fyldt arbejdslivet, så har Ringsted Krisecenter fyldt godt op i fritiden.

”Jeg har arbejdet over halvdelen af mit liv som frivillig på Ringsted Krisecenter. Jeg blev frivillig, da jeg var 19 år, og har i de sidste mange år primært lavet frivilligt bestyrelsesarbejde og haft fokus på organisation og strategi,” fortæller hun.

Hun er vokset op i et hjem med stor social bevidsthed. Hendes mor er socialrådgiver og bonusfar er psykolog, og der har været meget fokus i hjemmet på, hvad det er for et samfund, vi lever i. Så da hun blev HF-student og ville arbejde som frivillig, faldt det sammen med, at Ringsted Krisecenter søgte frivillige. Og sådan blev det. Derfor beskriver hun også sit nye job som et rigtigt drømmejob.

”Jeg vil være direktør her, fordi det er en helt unik mulighed for at få lov at understøtte et område, som jeg synes er så vigtigt. Vi skal tilbyde de bedst mulige vilkår for kvinder og børn, der er udsat for vold. Både i forhold til de kvinder og børn der er her, men også ved at forebygge og formidle, og det kan vi udvikle via dynamikken med Videnscenteret. Vi skal være med til at oplyse og bryde det tabu, som mænds vold mod kvinder stadig er. Der er et enormt stort tabu, og der er stadig for meget victim blaming. Det skal vi væk fra.”