Voldsramte børn bliver glemt af kommunen: "Viden om vold er blevet underprioriteret alt for længe"

2000 børn kommer hvert år på krisecenter med deres mor på grund af vold i familien. Ny rapport viser, at børn ofte får for dårlig hjælp, fordi sagsbehandlere mangler viden om vold.

Af Britta Søndergaard. Artiklen blev bragt i Kristeligt Dagblad 8. marts 2023.

Pigen var overdrevent velopdragen og stille, da hun flyttede ind på et krisecenter med sin mor og sine søskende. Men selvom hun var klemt og tydeligt påvirket af at have levet lang tid i en familie med vold, så var det svært at få kommunen til at indse, at hun havde brug for hjælp. Langt sværere end hvis hun havde været voldsomt udadreagerende.

Sådan fortæller en medarbejder på et landets krisecentre i en ny undersøgelse fra Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.

Hvert år kommer omkring 2000 børn på krisecenter med deres mor på grund af vold i familien, og tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, viser, at hvert tyvende barn vokser op i en familie, som er registreret med en eller flere voldsepisoder.

Den ny undersøgelse viser, at de kommuner, der skal hjælpe børnene, alt for ofte overser deres behov for hjælp.

Samtidig har sagsbehandlerne for lidt viden om, at psykisk vold er lige så belastende for en familie som fysisk vold. Desuden viser undersøgelsen, at voldsudøveren ofte bliver glemt, når en mor og hendes børn kommer på krisecenter. Undersøgelsen bygger på spørgeskemainterview med 100 medarbejdere på kvindekrisecentre over hele landet samt 10 kvalitative interviews. 

Diktator i hjemmet

”Vores undersøgelse viser, at der er stor forskel på sagsbehandlernes viden om vold. 60 procent af krisecentermedarbejderne oplever, at kommunerne kun i nogen grad lægger vægt på vold, når de skal beskrive familiens problemer. 28 procent siger, at volden kun i ringe grad eller slet ikke indgår i beskrivelsen af familien,” siger Anja Radeka, leder af videnscenteret ved Dansk Kvindesamfunds krisecentre.

Hun peger på, at børnene ofte bliver glemt, medmindre de udsættes for direkte fysisk vold.

”Viden om vold og hjælpen til børn i familier ramt af vold er i alt for mange år blevet underprioriteret. Psykisk vold er kontrol og nedværdigelse af andre mennesker og en latent trussel om fysisk vold, der ligger under det hele. Der er en diktator i hjemmet, og det rammer også børnene. Al forskning peger på, at vold mod mor også er vold mod barnet,” siger Anja Radeka.

Anja Redeka håber, at en ny handlingsplan mod vold, som regeringen har lovet, kan løfte indsatsen.

Rapporten anbefaler, at der oprettes specialteams i kommunerne, der har specialiseret viden om vold og især psykisk vold. Desuden bør voldsudøvere i langt højere grad tilbydes behandling. Det anbefales også, at familieretshusene styrker medarbejdernes viden om vold og de børnefaglige undersøgelser, der kan afklare vold i familien.

Fædre mangler hjælp

Leder af Børnetelefonen i Børns Vilkår, Marianne Rasmussen, fortæller, at Børnetelefonen sidste år havde 2237 samtaler med børn om psykisk og fysisk vold.

”Rigtig mange børn og unge føler ikke, de får den hjælp, de har brug for. De kender heller ikke altid deres rettigheder, og tit føler de sig ladt lidt i stikken. Hvis man ikke sørger for, at der er den nødvendige viden i kommunerne, så mister man børnene. Det er vigtigt for børnene, at forældre får hjælp til at opdrage uden vold. Det er desuden slående i den ny undersøgelse, at fædrene ikke får den rette hjælp som for eksempel behandling,” siger Marianne Rasmussen.

Socialdemokratiets socialordfører Camilla Fabricius mener, at en kommende handlingsplan mod vold, som regeringen lægger op til, skal prioritere indsatsen over for voldsramte børn både i kommunerne og familieretshusene.

”Vi forsøger i øjeblikket at få et samlet overblik over hvilken indsats, der er brug for. Er der bare én voldsramt familie, hvis børn ikke får den rigtige hjælp, så skal vi tage hånd om det. For oplevelsen af vold er meget indgribende,” siger Camilla Fabricius.

SF’s socialordfører Trine Torp fremhæver, at en kommende handlingsplan bør prioritere, at fagpersoner som skolelærere og socialrådgivere får mere viden om dynamikker i voldsramte familier.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd angiver omkring 100.000 danskere mellem 16 og 74 år, at de har været udsat for psykisk vold det seneste år. I en undersøgelse fra 2018 lavet af Statens Institut for Folkesundhed skønnes det, at ca. 38.000 kvinder og 19.000 mænd i 2017 blev udsat for fysisk partnervold.

Læs rapporten "En Helhedsorienteret Indsats? Krisecentermedarbejderes perspektiv på myndighedernes indsats på partnervoldsområdet" her.

Til lanceringen af "En helhedsorienteret indsats?" 2022.

Foto: Heidi Maxmiling.