Vi er for dårlige til at forholde os til vold
Volden lever i det skjulte. Vi skal blive bedre til at tale om den og kaste lys på et problem, der ødelægger menneskers liv. Vi skal konsekvent synliggøre, hvor stort et problem partnervold og vold i familien er i Danmark. Vi skal have et system, der griber de voldsramte, så de ved at vi står bag dem. Men det kræver, at vi alle forholder os aktivt til volden. Vi ved at det er afgørende for voldsramte, hvilke reaktioner og responser de møder, når de fortæller om deres oplevelser, især i forhold til deres valg og muligheder for at gå. Det skal vi forbedre, så voldsramte føler sig mødt med forståelse frem for tavshed.
”Jeg er en af de kvinder, der også har været udsat for vold i mit ægteskab” lyder det i en video fra Henriette Søvind, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti. Hendes omgangskreds kendte til volden uden at italesætte det: ”De ville ikke blande sig i mit forhold, og det tror jeg, der er rigtig mange, der ikke vil”. Men vi skal blande os.
Videoen er en del af kampagnen #forholddigtilvold, som vi i Dansk Kvindesamfunds Krisecentre kører på vores sociale medier i disse uger. Alt for mange i Danmark udsættes for partnervold og vold i familien. Faktisk har 12% af mænd og over hver fjerde kvinde været udsat for partnervold – psykisk, fysisk eller seksuel – siden 15-årsalderen. Men det er ikke noget vi taler særlig meget om. Mange tænker måske, at de ikke kender nogen, der har været udsat for vold. Men tallene taler for sig selv: volden kan være tættere på, end du tror.
Det er svært at forholde sig til partnervold og vold i familien. Men det skal vi som samfund aktivt gøre. Vold hører ikke privatlivet til. Tværtimod, er det et samfundsproblem, der angår os alle. At vi ikke blander os, kan handle om, at vi ikke ved hvordan vi skal hjælpe. Vi kan også frygte, at vi tager fejl. Men hellere bland dig en gang for meget end for lidt. Derfor kører vi denne kampagne, hvor vi spørger offentlige personer, om de kan forholde sig til vold, enten ved at fortælle om deres egne erfaringer som voldsramt eller pårørende, eller ved at forholde sig til vold som et samfundsproblem.
Aftabuisering er centralt
”Jeg er vokset op med vold i hjemmet”, starter komiker Michael Schøt sin video, inden han fortæller om, hvordan de i en periode måtte flygte og tage kortvarigt ophold på et krisecenter. ”Vi har brug for at tale højt om vold i familier, specielt fordi folk nogle gange får den opfattelse, at det ikke er noget, der sker særlig meget af, fordi det er skamfuldt for os, der har været udsat for det, så vi snakker ikke højt om det.” Komikeren, som mange af os kender fra bag skrivebordet, hvor han leverer skarp politisk satire, deler sine egne erfaringer og taler åbent om at have været udsat for vold: ”Det er vigtigt at vi får [volden] aftabuiseret, og at os, der har været ramt af det, tør snakke højt om det.”
Når vi ikke taler om volden, fastholder vi den som noget skamfuldt og vi usynliggør de voldsramte. For voldsramte kan der være en frygt for at blive set ned på af andre og at de står alene, når andre ikke er åbne om lignende oplevelser. Men når mennesker vi kender fra andre sammenhænge viser, at de tør tale om tabubelagte emner og dele deres egne historier, er de med til at gå foran og vise, at det er noget vi kan og skal tale om. Det er med til at åbne en dør, hvor vi kan få øje på de mønstre og strukturer, der er med til at fastholde voldsramte i følelser af skyld og skam. Vi fjerner ansvaret fra den enkelte.
Partnerdrab
”Det er snart tre år siden min mor fik den opringning, som jeg tror alle mødre frygter. Nemlig beskeden om, at hendes datter – min lillesøster – var blevet myrdet af sin kæreste,” fortæller Morten Messerschmidt. Han fortæller, hvordan drabet på søsteren, Line, satte mange tanker i gang: ”Var der nogle signaler man overså? Var der noget vi kunne have gjort, for at forhindre at det kom dertil?” Morten håber, at hans åbenhed, kan være en inspiration for mange, så piger og kvinder, der er fanget i voldelige forhold, kommer ud i tide: ”Hvis vi ikke får det gjort naturligt at tale om det her kæmpestore problem, der rammer så mange – især kvinder, men også mænd – så kommer vi aldrig til at gøre op med det,” slutter Morten.
Vi skal alle tage ansvar
Med kampagnen sætter vi fokus på, at vi alle skal forholde os til vold. Vi skal være bedre til at anerkende, hvad vi alle kan gøre for at stoppe volden, for den eksisterer i alle lag af vores samfund. Tag ansvar. Om du er nabo, onkel, kollega, fagperson eller andet, er det vigtigt at du reagerer på mistanke om vold. Tak til alle de modige mennesker, der har bidraget til kampagnen og aftabuiseret vold gennem deres personlige historier. Og vi har en klar bøn til politikerne:
Forhold jer til vold. Det kan redde liv.
Tak til alle, der deltog i kampagnen:
Michael Schøt, stand-up komiker
Sune Csonka, ejer af Belas Boxing
Henriette Søvind, erhvervsdrivende
Sandra Hussein, musiker
Alberto, rapper
Martin Enggaard, drabsefterforsker i Københavns Politi
Kenneth Reinicke, forsker i bl.a. mænds voldsudøvelse
Kashif Ahmad, Radikale Venstre
Sikandar Siddique, Frie Grønne
Morten Messerschmidt, Formand for Dansk Folkeparti
Astrid Carøe, ligestillingsordfører, Socialistisk Folkeparti
Rosa Lund, ligestillings- og retsordfører, Enhedslisten
Karina Lorentzen, retsordfører, Socialistisk Folkeparti
Pia Olsen Dyhr, formand for Socialistisk Folkeparti
Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre
Trine Bramsen, fhv. ligestillingsminister for Socialdemokratiet
