Høringssvar fra Dansk Kvindesamfunds Krisecentre om bekendtgørelse om børnehuse

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har sendt udkast til bekendtgørelse om børnehuse i høring, som Dansk Kvindesamfunds Krisecentre (DKK) ønsker at bidrage med et høringssvar til.

DKK har nogle bekymringer ift. den nye bekendtgørelse, som vi mener skal sætte barren højere ift. børnenes retssikkerhed. Det er et stort problem, at børn i dag ikke retssikkerhedsmæssigt sidestilles med voksne ved mistanke om vold, fordi de ikke får deres eventuelle skader efter volden dokumenteret. Børn har i modsætning til voksne ikke selv mulighed for – eller ressourcer til at træffe beslutninger om politianmeldelse og dokumentation af deres skader. De er afhængige af voksnes hjælp i forhold til at varetage deres retssikkerhed og sundhedsmæssige interesser.

Forslaget til ændringer af bekendtgørelsen gælder formuleringerne vedr. de indledende sundhedsfaglige vurderinger, som ses i §2 og §10:

§ 2. I børnehuset kan de relevante myndigheder samles fysisk med henblik på at foretage de nødvendige udredninger og indledende sundhedsfaglige vurderinger af barnet eller den unge som følge af det eller de overgreb, der er viden eller mistanke om, at barnet eller den unge har været udsat for.

§ 10.  Relevant sundhedsfagligt personale kan foretage en indledende sundhedsfaglig vurdering i børnehuset med henblik på at vurdere barnets eller den unges behov for en sundhedsfaglig indsats og en eventuel viderevisitation til yderligere sundhedsfaglige undersøgelser på en højt specialiseret sygehusafdeling eller almindelig pædiatrisk sygehusafdeling afhængig af sagens karakter.

DKK har to primære indsigelser ift. den nuværende formulering, nemlig

a)     de fysiske undersøgelser af børnene i børnehusene må ikke kun være en kan-opgave

b)     den retsmedicinske del skal med for at styrke børnenes retssikkerhed

I Danmark har vi ingen procedurer, der sikrer, at et barn får afdækket og dokumenteret sine skader, når der er mistanke om, at barnet har været udsat for vold i familien. Tal fra De Danske Børnehuses årsstatistik 2022 viser, at kun 5% af de børn, der var henvist til børnehusene på baggrund af mistanke om vold eller overgreb, blev undersøgt af en retsmediciner, og kun 2% af en børnelæge.

Det er en katastrofal tendens, vi kan genkende på vores krisecentre. Kun ganske få af de børn, hvor der er mistanke om fysisk eller seksualiseret vold direkte mod barnet, bliver fysisk undersøgt eller tilset af læge. Derimod oplever vi igen og igen, at politisager om vold eller overgreb mod børn lukkes efter en kort videoafhøring af barnet, som enten ikke tør udtale sig eller ikke bliver spurgt konkret nok ind til episoderne til, at det kan forstå hvad, det forventes at tale om.

Det er på krisecentrene tillige erfaringen fra denne gruppe af børn, at de er i en svær, indre loyalitetskonflikt, hvorfor de ofte ikke udtaler sig om volden. Vi har også børn, der udtaler, at de ikke vil være skyld i, at deres far ender i fængsel. Selvom vi med voldsfaglighed godt kan blive enige om, at skylden aldrig ligger hos børnene, så er det her vigtigt at få børnenes stemme med.

I de mange tilfælde hvor et barn ikke kan eller vil udtale sig, vil en retsmedicinsk undersøgelse af børnenes kroppe derfor være yderst betydningsfuld.

På længere sigt er effekten af en lukket politisag som oftest, at barnet skal være alene på samvær med den voldelige forælder. Vores erfaring viser desuden, at volden genoptages, og at hverken barnet eller den ikke-voldelige forælder tør gå til politi eller kommune igen, fordi de med rette frygter, at de ikke vil blive troet på.

Hvis Social-, Bolig- og Ældreministeriet ønsker at stoppe vold mod børn, er det et afgørende element, at børnenes retssikkerhed styrkes, ikke svækkes.

Den foreslåede kan-formulering er derfor ikke stærk nok. Når noget kun er en kan-opgave, er der i et presset offentligt system meget stor risiko for, at det ikke kommer til at ske. En kan-formulering øger risikoen for, at det bliver praksis i nogle børnehuse og ikke i andre, hvilket vil igen vil øge uligheden og skabe forskel på muligheder og rettigheder for børn, alt efter hvilket postnummer, de bor i.

Børn som udsættes for vold bør sidestilles retssikkerhedsmæssigt med voksne, hvilket en mere forpligtende bekendtgørelse kan være med til at sikre. Dansk Kvindesamfunds Krisecentre opfordrer derfor at Social-, Bolig- og Ældreministeret til at ændre bekendtgørelsen, så den sikrer børnenes retssikkerhed og mulighed for et liv uden nye vold og overgreb.