Vores historie

Dansk Kvindesamfunds Krisecentres rødder skal findes i Dansk Kvindesamfund, som blev stiftet i 1871. Med stiftelsen blev den danske kvindebevægelse sat i organisatoriske rammer. Dengang kæmpede kvinderne for basal myndiggørelse og agtelse.

I dag kæmper Dansk Kvindesamfund fortsat for større ligestilling mellem mænd og kvinder – vi er stadig ikke i hus. Vold mod kvinder er en af de største ligestillingsudfordringer vi har, som vi i Dansk Kvindesamfunds Krisecentre hver dag arbejder på at nedbringe.

Et tidligt fokus på vold mod kvinder

Dansk Kvindesamfund satte allerede i 1880’erne fokus på hustrumishandling og på ”vore Loves Lemfældighed overfor Ægtemænd, der mishandler deres Hustruer.” (K&S, Årgang 4, 1891).

Aktivistisk var Dansk Kvindesamfund frontløber i besættelsen af Grevinde Danners stiftelse i 1978. Dannerstiftelsen blev sidenhen et af de højst profilerede krisecentre i hele den krisecenter-bevægelse, der knopskød gennem slutningen af 1970’erne og 1980’erne.

Frivillige fra Dansk Kvindesamfund stiftede ligeledes Aalborg krisecenter i 1982. Vold i hjemmet og helt specifikt mod kvinder, blev den nye kvindebevægelses helt store prioritet.

Stiftelsen af krisecentrene

I 2006 tog en gruppe frivillige initiativ til stiftelsen af organisationen Dansk Kvindesamfunds Krisecenter. Dørene blev i 2007 åbnet på Frederiksberg, hvor man kunne tilbyde 8 kvinder inklusive deres børn akut sikkerhed.

På Frederiksberg Krisecenter var pladserne altid besat og kvinder og deres børn måtte afvises flere gange om ugen. Derfor besluttede Dansk Kvindesamfunds Krisecentres bestyrelse at lede efter midler og ny lokalitet med henblik på at oprette endnu et krisecenter.

Det lykkedes og godt 10 år efter det første krisecenter den 20. april 2018, kunne organisationen indvie det nye hus i København, hvor Kronprinsesse Mary deltog. Krisecenteret i København ved Rådhuspladsen er det næststørste i landet med plads til 20 kvinder og deres børn.

Historien om et særligt hus

Vores store krisecenter er lokaliseret i hjertet af København, lige ved Rådhuspladsen. Nemlig på H.C. Andersens Boulevard 10. Det er en særlig adresse og et særligt hus, som er beboet af en særlig kvindesaglig ånd.

Fortællingen om huset, tager sit udgangspunkt i den aktivisme, Dansk Kvindesamfund initierede i 1870’erne.

En af de første skridt på kvindens vej til anerkendelse som selvstændigt individ gik, ifølge Dansk Kvindesamfund, gennem uddannelse. Ingen kvinder havde i starten af 1870’erne taget studentereksamen, fordi de var forment adgang til den gymnasiale uddannelse og derfor var der naturligvis ingen akademisk uddannede kvinder.

Uddannelsesmæssigt var det højeste trin på stigen den eksaminerede lærerindeuddannelse. Ellers skulle man i øvrigt som kvinde ikke gøre sig håb om mere. Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf skulle få et fysisk udtryk i form af den skolestiftende virksomhed, som hurtigt kom i gang efter organisationens stiftelse. De skoler, som organisationen oprettede, var Aftenskole for Kvinder, Handelsskole for kvinder og Tegneskolen for Kvinder.

Tegneskolen for Kvinder blev stiftet i 1875 på den baggrund, at Kunstakademiet ganske enkelt ikke accepterede kvinder. Med oprettelsen af Tegneskolen kunne kvinder nu få undervisning i tegning, kunstmaling, vævning, snedkerarbejde og andre kundskaber. Det kunne være dem til nytte, når de ville søge erhverv i industriens tjeneste. Dansk Kvindesamfund fik ret: Der viste sig at være behov for et sådant uddannelsestilbud. Samfundet var i rivende udvikling, ikke mindst inden for industri. Skolen blev lynhurtigt en succes og derfor blev den i 1877 løsrevet fra Dansk Kvindesamfund, hvor den fik egne ben at gå på med statslig og kommunal støtte.

Arkitekten Vilhelm Klein sad i Dansk Kvindesamfunds styrelse og arbejdede sammen med sin hustru Charlotte Klein hårdt for at realisere Tegneskolens potentiale. Skolen var lokaliseret i et baglokale i den hedengangne Industribygning, men Klein-parret arbejdede intenst på at etablere skolen i en selvstændig bygning. Den blev bygget og indviet i september 1881 på Vester Voldgade 10 som i dag hedder H.C. Andersens Boulevard 10 og var tegnet af Vilhelm Klein selv. En 4 etagers klassicistisk pragteksemplar med krummelurer og hvælvinger. Kvinderne, der gik i skole her, var borgerdøtre – nogle med deciderede kunstneraspirationer – andre med reelle jobmuligheder som kunsthåndværker i sigte.

Her havde skolen til huse frem til 1967, hvor den blev sammenlagt med Kunsthåndværkerskolen som Skolen for Brugskunst (idag: Danmarks Designskole). Derefter flyttede skolevirksomheden ud af huset, som kom til at rumme andre funktioner.

I mange år var bygningen helt ude af kvindebevægelsens hænder. De senere år var den beboet af et advokatfirma. Da Dansk Kvindesamfunds Krisecenter så muligheder for at oprette endnu et tilbud for voldsramte kvinder, slog organisationen til, da huset pludselig blev muligt at leje. Således kan man næsten sige at ringen sluttes: Kvindesagen kom hjem til huset igen.

Vores hus legemliggør kvindebevægelsens værdier, fordi kvinders ret til et trygt og godt liv netop er fundamentet i vores værdisæt. Sådan var det for mere end 140 år siden, da huset blev bygget og sådan er det i dag. Vi ser kvinder; kvinders styrke og potentiale.