Viden og Kommunikation
Om afdelingen
I afdelingen Viden og Kommunikation tror vi på, at vi ved at udbrede viden om voldens udtryk, omfang og konsekvenser kan være med til at skubbe til den offentlige mening, skabe politisk fokus, og forbedre vilkårene for voldsramte kvinder i Danmark.
Vi er seks medarbejdere, der med forskellige baggrunde indenfor samfundsvidenskab, humaniora og kommunikation arbejder med dataindsamling, analyse, udvikling og drift af projekter, fundraising, kommunikation og fortalerarbejde. Vi indsender høringssvar i forbindelse med udarbejdelse af lovgivning indenfor områderne vold mod kvinder, vold mod børn, stalking og digital vold.
Arbejdet spiller ind i organisationens overordnede vision om at stoppe vold mod kvinder, og tager udgangspunkt i organisationens værdier, samt de faglige og metodiske tilgange, som vi benytter i krisecenterarbejdet.
Vold mod kvinder udgør brud på menneskerettigheder og er et af de største ligestillingsproblemer i Danmark. Viden og Kommunikation arbejder for at gøre opmærksom på de udfordringer voldsramte kvinder lever med og barrierer de møder, når de forsøger at bryde ud af volden.
Vores arbejde tager afsæt i mere end 14 års viden fra krisecentrene. Vi har en stærk voldsfaglighed og er tæt på praksis. Den virkelighed vi møder hver dag på krisecentrene bruger vi til at formidle konkrete udfordringer og skabe løsninger for voldsramte kvinder og børn.
– Anja Radeka, leder af Viden og Kommunikation
Vi løfter vigtige dagsordener i samarbejde
Kampen for at fremme ligestilling og styrke kvinders vilkår foregår på mange planer, og vi arbejder for at skabe offentlig og politisk opmærksomhed på en lang række emner som begrænsende kønsnormer, samtykke, kvindedrab og behovet for en national handleplan.
Vi ved, at vi står stærkere, når vi er flere, og derfor går vi gerne sammen med relevante aktører for at skabe forandringer. Vi ønsker at sikre relevant og faglig myndighedsudøvelse, tidssvarende lovgivning og politisk fokus på vold mod kvinder og børn.
Vi er en del af Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK) og andre faglige netværk omkring kønsbaseret vold. Vi er repræsenteret i Det Nationale Voldsobservatorium, som har til formål at udveksle erfaringer, indsamle viden og informere den danske regering om problematikker relateret til kønsbaseret vold. Vi er også medlem af Det Europæiske Voldsobservatorium (EWL), som arbejder for at styrke den Europæiske indsats mod vold mod kvinder.
Vores indsatser er afhængig af finansiering fra private bidragydere, fonde, puljer og erhvervsdonationer. Du kan støtte vores arbejde gennem Dansk Kvindesamfund.
Igangværende projekter:
Aktuelt fokus:
Vi arbejder for en national handlingsplan
De partnerdrab, vi allerede har set i år har været med til at tydeligøre behovet for en national handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. I gennemsnit bliver én kvinde blevet dræbt af sin partner hver eneste måned. Partnerdrab er den største enkeltstående drabstype i Danmark.
Forskning har vist, at partnerdrab ikke sker ud af det blå – oftest har der været et langt forløb med vold. Det er på høje tid, vi får en national handlingsplan der tydeliggør mænds ansvar for vold, så vi kan stoppe vold mod kvinder og forebygge partnerdrab.
– det efterspørger direktør for krisecentrene, Maria Søndergaard, i et interview af DR:
Events og mærkedage
Vi sætter fokus på aktuelle emner og markerer vigtige mærkedage, der er med til at gøre opmærksom på den fortsatte vold mod kvinder nationalt og internationalt.
Hold øje med vores arrangementer
- D.8. marts – Kvindernes internationale kampdag
- D. 8. maj – Mors dag
- Midt juni – Folkemødet
- D. 25. november – International dag til bekæmpelse af vold mod kvinder
Ny undersøgelse:
En helhedsorienteret indsats?
Vores nye undersøgelse ’En helhedsorienteret indsats? Krisecentermedarbejderes perspektiv på myndighedernes indsats på partnervoldsområdet’ viser, at myndighederne mangler viden om vold og at indsatsen på partnervoldsområdet er meget uensartet fra sag til sag.
Ifølge undersøgelsen oplever krisecentermedarbejdere, at den vold mor og barn er flygtet fra overses, og behovet for at undersøge volden undervurderes, på trods af, at krisecentrene forsøger at gøre opmærksom på den. Det betyder også, at der ikke er et klart børneperspektiv så børn, der har været vidne til vold eller udsat for psykisk vold, overses.