Vold mod kvinder

Vold er en krænkelse af den enkeltes menneskerettigheder. Volden er langt fra altid fysisk, faktisk er den mest udbredte form for partnervold den psykiske vold, som blev kriminaliseret i 2019. Ofte forekommer flere typer vold samtidig, og det kan i yderste tilfælde føre til drab.

Vold er bevidste handlinger, der har til formål at kontrollere den anden part. Partnervold mod kvinder er ikke en handling der sker i affekt, og fordi gerningsmanden ikke kan kontrollere sit temperament. Tværtimod.

Volden er kontrolleret og udøves ofte skjult for offentligheden – den foregår i det private og slagene falder skjulte steder på kroppen. Forskning viser, at vold mod kvinder er et udtryk for gerningsmandens kønsrelaterede privilegier, der fastholder kvinder i en underordnet rolle i hjemmet.

Flere af voldsformerne rammer særligt kvinder, herunder partnervold, voldtægt, stalking, seksualiseret vold og æresrelateret vold og kontrol. Vold er et ligestillingsproblem fordi volden begrænser kvinders muligheder for at nyde deres rettigheder på lige fod med mænd.

Kønsbaseret vold

Vi benytter betegnelsen kønsbaseret vold om den vold, der udøves mod kvinder på grund af deres køn, eller som rammer kvinder uforholdsvis ofte. Volden er ikke et individuelt problem, for voldsudsatte kvinder spænder over alle sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige lad, og udgør ikke en homogen gruppe

I Danmark har der været en bevægelse væk fra at forstå vold som et kønnet problem, og betegnelser som vold i nære relationer og vold i hjemmet har vundet indpas i lovgivning, handleplaner og hos myndigheder og andre instanser.

Kønsbaseret vold er et globalt problem, og FN har betegnet vold mod kvinder som en pandemi. Danmark har tiltrådt Istanbulkonventionen, og dermed forpligtet sig til at bekæmpe al vold mod kvinder gennem lovgivning, politiker, støtteforanstaltninger, dataindsamling og forebyggelse.

Der er altid modstand

Enhver der udsættes for vold yder modstand, en modstand som kan være mere eller mindre synlig. Når spørgsmålet: “Hvorfor gik hun ikke bare?” stilles ignoreres alle de strategier kvinden har brugt for at beskytte sig selv og sine eventuelle børn i farlige situationer. Der er ofte rigtig gode grunde til at hun handlede som hun gjorde. Det er vigtigt, at få disse modstandshandlinger frem i lyset.

På Dansk Kvindesamfunds Kriscentre arbejder vi ud fra metoden Response Based Practice, som fokuserer på kvindens ressourcer og hjælper hende med at erkende, at hun har kæmpet imod volden, og derfor også har kompetencer til at gøre noget for at komme videre i sit liv.

Voldsformerne:

Psykisk vold

Psykisk vold er den meste udbredte form for vold mod en partner. Den psykiske vold kan være usynlig for udenforstående. Volden kan komme til udtryk ved direkte eller indirekte trusler, ved nedgørelse eller ydmygelse – ofte i andres påhør. Dette kan bl.a. vise sig ved, at der bliver råbt ad en, at man konstant bliver kritiseret, og at man får fortalt, at man er grim og uduelig. Man kan blive nægtet at blive talt til, blive kontrolleret, truet, domineret, krænket, manipuleret, isoleret og bevidst forhindret i at kunne arbejde, studere og se sine venner og familie. Gaslighting er ligeledes et kontrolgreb: at offeret bliver fortalt at hun er skør og derved kommer til at tvivle på egen mavefornemmelse og intuition. Psykisk vold kan også være at overvære vold mod en anden; mod ens børn eller ens kæledyr. Det der karakteriserer psykisk vold er samtidig at den foregår systematisk og gentagent. Det handler ikke om en enkelt forseelse eller episode eller om at have haft en enkelt dårlig dag. Volden er bevidst og udøveren søger at kontrollere og styre offeret. Psykisk vold findes altid hvor de øvrige voldsformer findes.

Fysisk vold

Den fysiske vold er der, hvor volden kommer fysisk til udtryk ved f.eks. blå mærker. Fysisk vold kan bl.a. være slag, spark, skub, kvælningsforsøg, knivstik, samt at blive nægtet toiletbesøg, søvn, mad og drikke. Fysisk vold forekommer aldrig uden psykisk vold.

Materiel vold

Materiel vold er at man får ødelagt sine ting, som f.eks. indbo eller ens eller ens børns personlige ejendele. Det kan også være, at man nægtes adgang til sine egne ting.

Økonomisk vold

Økonomisk vold er når man f.eks. bliver nægtet adgang til penge, skal aflevere de penge man selv har tjent, eller skal tigge om penge til mad og lommepenge. Voldsudøver tager måske den totale kontrol over ens midler. Det kan også være at blive truet til at optage lån og få stor gæld.

Seksualiseret vold

Seksualiseret vold er at blive tvunget til en seksuel handling, som man ikke har lyst til. Det kan ske ved, at man bliver tvunget til at have sex, når man ikke har lyst, eller man kan blive tvunget til forskellige seksualiserede handlinger, som man ikke har lyst til. Det kan også være andre seksualiserede krænkelser eller at blive tvunget til prostitution.

Digitaliseret vold

Digitaliseret vold er når intime billeder eller videoer bliver delt på internettet, uden at man har givet samtykke til det. Digital vold er også at blive chikaneret, fordi private kontaktoplysninger bliver delt i en sådan grad, at man bliver udsat for massiv krænkende adfærd på de sociale medier eller på ens mobil. Det kan også være overvågning af f.eks. éns SoMe-profiler, mail og telefon eller trusler på nettet eller mobilen. Forskellige sporingsenheder kan også være i spil; f.eks. installeret i offerets bil.

Æresrelateret vold

Æresrelateret vold drejer sig om familiens ære. Volden er accepteret af familien, og der er ofte mere end en enkelt person der udøver den. Æresrelateret vold er fx tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser, social kontrol, følelsesmæssigt pres og at blive frosset ude af familien. Det kan være – men er ikke nødvendigvis – bundet op på religion.

Latent vold

Når man har været udsat for vold, ved man at det kan ske igen. Selvom det måske er noget tid siden, går man og frygter at det vil ske igen, men man ved ikke hvornår det vil ske. Så er volden latent til stede i forholdet. Måske forsøger man på alle mulige måder at undgå vold, og det kommer til at styre alt hvad man gør. Så længe man er begrænset i sin adfærd i et forsøg på at undgå vold, eksisterer volden stadig i forholdet. Det kan være at man har tilpasset sig så meget at man får afværget de voldelige episoder ved sin adfærd. Man kan komme i tvivl om hvorvidt manden stadig er voldelig, fordi volden på den måde kan ligge skjult i forholdet i mange år.

Drabet

Vold kan ultimativt ende i drab. 10 til 12 kvinder pr. år i Danmark slås ihjel om året af en partner eller en ex-partner. Forskning har vist at fysisk vold ikke har været en del af hverdagen i halvdelen af offer og voldsudøvers liv, hvorimod psykisk vold havde. Psykisk vold beskrives altså som en væsentlig indikator for partnerdrab. Der er derfor alle mulige grunde til at tage psykisk vold særdeles alvorligt. Drab er oftest kulminationen på et længere forløb, hvor (psykisk) vold har været tilstedeværende. Volden er måske blevet voldsommere og mere udpræget over tid. Ofte forestiller man sig måske at det ”slår klik” for gerningsmanden, men drabet er altså nærmere kulminationen på et voldsforløb. Kan vi opspore og blotlægge denne vold, kan vi også forebygge drab.