Af Christina Alfthan

Vi ved alle, hvor afslappende det kan være at gå en tur i skoven, hvor stor glæde det kan give at se en smuk solnedgang eller hvor godt det kan gøre os at tilbringe en sommerdag på stranden badet i solens stråler med bare fødder i sandet. Mange af os søger ud i naturen for at få en pause og for at lade op. Naturens gaver er mange, og ophold i naturen, har en dokumenteret positiv effekt på vores sundhed, velbefindende og livskvalitet: Det giver ro, styrker immunforsvaret, reducerer stress og forbedrer søvn, øger kreativitet samt giver energi, velvære og glæde. Naturen kan også give en følelse af at komme hjem, at høre til og hjælpe os til at huske hvem vi er – og hvad vi skal med vores liv.

Kvinderne, som har deltaget i vores naturtilbud, har blandt andet meldt følgende tilbage:

  • De oplever ro og bedre søvn.
  • En følelse af lethed og glæde.
  • At naturen rummer alle slags følelser.
  • At naturen lytter og giver svar.
  • Mere energi og inspiration.
I vores hæfte ‘En pause i naturen’ kan du læser mere om vores naturtilbud

Helbred og velvære

Både i Danmark og mange andre steder i verden tilbyder man forskellige former for naturbaseret terapi. I Japan, Sverige og USA har man mange års tradition for og erfaring med naturbaseret terapi og behandling. I Skotland, Canada og Japan kan man få naturen på recept. Der forskes samtidig meget i naturens positive effekt, og der er efterhånden solid evidens for naturens helende, helbredende og forebyggende kræfter. Alle erfaringer vidner om det samme, at kontakt til naturen er centralt for vores sundhed og velbefindende, og at naturbaserede aktiviteter og terapi, kan give ro og hele – og det er derfor oplagt, at inkludere naturen i vores tilbud.

Forskning viser, at daglig kontakt til naturen og længere ophold i naturen, heler os – og styrker vores helbred, velvære og livskvalitet. Derfor kan deltagelse i naturtilbuddet være en hjælp, når man har været udsat for partnervold. Og under alle omstændigheder giver det et frirum fra hverdagen på krisecentret.

Vi har også udgivet et hæfte om vores naturtilbud som du kan læse her

Forlad siden Ring til os