Tilskud fra Friluftsrådet til naturoplevelser på el-ladcykel for kvinder og børn på krisecentrene

Cyklerne skal muliggøre fælles oplevelser i naturen for kvinder og børn på krisecentrene. Undersøgelser viser, at udsatte børn og voksne er dem, der kommer allermindst ud i naturen. Det er en skam, da leg og oplevelser i naturen har en positiv effekt og gavner den fysiske og mentale sundhed. Som led i vores overordnede arbejde med at give kvinder og børn på vores krisecentre flere naturoplevelser, vil cyklerne bidrage til at kvinderne selv nemt kan fragte børnene til skov og strand, samtidig med at de selv får frisk luft og bevæget sig.
Vi giver en stor tak til Friluftsrådet for støtten til vores arbejde!
