Facebook Twitter Instagram search

Brænder du for at gøre en forskel og være med til at skabe muligheder for kvinder og børn, der er på vej mod en tilværelse uden vold? Så er jobbet som socialrådgiver i Dansk Kvindesamfunds Krisecenter måske noget for dig.

Til vores krisecenter i København søger vi en socialrådgiver.

Som socialrådgiver bliver du kontaktperson for nogle af de kvinder, der bor på krisecentret. Du får ansvar for kontakt til relevante myndigheder, og din vigtigste opgave bliver at støtte og hjælpe kvinden, mens hun bor på krisecentret.

Du vil indgå i et engageret og tværfagligt team bestående af både fastansatte specialister, nat- og weekendvagter samt frivillige. Vi arbejder ud fra et fælles mål om at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder.

Du er uddannet socialrådgiver og har erfaring med kommunikation i forhold til offentlige myndigheder. Det vil være en fordel, hvis du har NGO-erfaring, ligesom det også vil være en fordel, hvis du har kendskab til metoden ”Response Based Practice”.

Som person er du empatisk, og du kommunikerer anerkendende og tydeligt. Det er vigtigt for os, at du betragter vold mod kvinder som et ligestillingsproblem. Vi lægger vægt på, at du er effektiv, venlig og bidrager til et godt samarbejdsmiljø med en positiv og løsningsorienteret tilgang. Det betyder også, at du er klar til at gøre en ekstra indsats, når det brænder på.

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre tilbyder først og fremmest en stilling, hvor du gør en vigtig indsats for en sag, som vi selv synes er en af Danmarks vigtigste. Du vil få et job med udfordrende og varierede arbejdsopgaver, som vil give dig mulighed for personlig og faglig udvikling. Derudover tilbyder vi et dedikeret og stærkt fagmiljø, hvor vi sammen kæmper for at stoppe mænds vold mod kvinder i Danmark.

Arbejdstid
37 timer pr. uge.
1 ugentlig aftenvagt.

Løn og ansættelse
Løn og ansættelse efter aftale.

Ansættelsen vil ske pr. 1. januar 2019.

Arbejdssted er Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, H.C. Andersens Boulevard 10, 1553 København V.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du læse mere i stillingsbeskrivelsen, som du kan rekvirere hos Simone på [email protected]

Ansøgning
Ansøgningsfristen er torsdag d. 25. oktober 2018 kl. 12.00.
Vi afholder samtaler onsdag d. 7. november 2018.

Du sender din ansøgning og CV mærket ”socialrådgiver” til [email protected]

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Om Dansk Kvindesamfunds Krisecentre
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre betragter mænds vold mod kvinder som et ligestillingspro-blem. Vi møder kvinder, der har været udsat for vold af mænd eller familie, med værdighed, respekt og ligeværd såvel som tværkulturel forståelse. Vi har en klar forventning om, at alle ansatte og frivillige lever op til disse værdier.

Du kan læse mere her på vores hjemmeside og følge os på Facebook.