Facebook Twitter Instagram search

Vi har lavet en liste over links som kan være relevante for dig, hvis du har brug for hjælp eller mere viden om særlige områder.

Ditforhold.dk

Hjemmesiden ditforhold.dk handler om kærestevold. Her kan du læse om hvad et godt forhold er, personlige historier fra unge der har oplevet voldelige forhold, og der er desuden en rådgivning hvor man kan ringe eller skrive ind. Siden er udarbejdet af Det Kriminalpræventive Råd.

Etniskung.dk

Denne hjemmeside er udarbejdet af Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK) og henvender sig til unge med anden etnisk baggrund end dansk, som oplever pres og kontrol fra familien. Gennem hjemmesiden kan man både få hjælp og råd via mail, telefon eller personligt møde. Du kan ringe til dem døgnet rundt. På hjemmesiden kan man også læse om andre unges oplevelser.

Sabaah.dk

Sabaah er en forening startet af og for homoseksuelle, transkønnede og biseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk. Her kan man blandt andet få anonym rådgivning både på mail og telefon hvis man føler sig presset, eller har svært ved at forene sin seksuelle orientering med sin kulturelle eller familiemæssige baggrund.

Livslinien.dk

Livslinien er et rådgivningstilbud til dig hvis du overvejer eller har forsøgt at begå selvmord. Man kan få anonym rådgivning på telefon eller mail.

Baglandet.net

Baglandet er et sted for unge der er eller har været anbragt uden for hjemmet, hvor du kan deltage i forskellige arrangementer. Hvis du ikke har været anbragt uden for hjemmet, kan du også få mere viden hos dem.