Facebook Twitter Instagram search

Der er 45 kvindekrisecentre i Danmark, hvert år kommer cirka 2.000 kvinder på krisecenter.

Det skønnes at cirka 10.000 kvinder og cirka 5.500 mænd i alderen 16-24 årligt udsættes for fysisk vold fra en kæreste. En undersøgelse om kærestevold viser, at hovedparten af unge ikke opfatter grænseoverskridende adfærd som kærestevold.

En undersøgelse, der har spurgt ind til unge kvinders og mænds oplevelser med seksuel vold finder at få kvinder og ingen mænd har anmeldt volden til politiet. Cirka 8.500 kvinder og 4.000 mænd udsættes årligt for seksuel vold fra en kæreste. Kønsfordomme spiller en rolle i forhold til hvordan unge ser på seksuel vold. Mange unge har en forestilling om, at mænd har en stærkere seksualdrift end kvinder. De antager, at mænd altid har lyst til sex og derfor kan de ikke være ofre for seksuelle overgreb. Samtidig kan idéen om, at mænd har en særligt stærk seksualdrift retfærdiggøre at de presser kæresten til sex.

Der er forskel på, hvordan unge kvinder og unge mænd bruger vold i parforholdet. Unge kvinder bruger vold til at forsvare sig, mens unge mænd bruger vold til at intimidere og kontrollere kæresten. En rapport viser, at vold mod kvinder oftest er gentagen og grov med fysiske og psykiske følger, mens vold mod mænd oftest er relateret til mere enkeltstående konflikter og ikke har fysiske følger, eller er ledsaget af ængstelse for ny voldsudsættelse.
Piger oplever i højere grad end drenge trivselsproblemer som følge af kærestevold. Der er en tendens til sammenhæng mellem selvmordsforsøg, anden selvskadende adfærd og udsættelse for kærestevold. Det er tilsvarende påvist i andre undersøgelser, at kærestevold kan medføre posttraumatisk stress og alvorlig depression.

Nogle undersøgelser peger på, at unge med minoritetsetnisk baggrund er særligt udsatte i forhold til kærestevold, fordi de på grund af familiens kulturelle baggrund ikke må have en kæreste. Det kan betyde, at unge som har en kæreste på trods af familiens ønske og som udsættes for vold af kæresten ikke opsøger hjælp, fordi det kan få følger for den unge og for familiens sociale omdømme.

I voldsofrenes netværk og i samfundet, kan der findes en tendens til at bebrejde den voldsudsatte person for ikke at forlade partneren eller for at finde sammen med partneren igen. Positionen som offer kan også afholde unge fra at fortælle om deres oplevelser med vold og søge professionel hjælp. Fordommene om, at det er svage kvinde der udsættes for vold, forhindrer desuden mange kvinder i at søge hjælp.

Du kan læse flere tal om partnervold og vold mod børn her.

Kilder
Vold i nære relationer: Karin Helweg-Larsen. Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012
Kærestevold i Danmark: Rikke Plauborg, Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Karin Helweg-Larsen. Udgivet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012
Det sker ikke for mig: Inger Glavind Bo. Udgivet af Dansk Psykologisk Forlag A/S, 2013