Facebook Twitter Instagram search

1) Som lærer har man skærpet underretningspligt. Det betyder at man har pligt til at lave en underretning til kommunen, hvis man oplever at et barn mistrives.

2) Normalt anbefales det, at man tager en samtale med forældrene inden man sender en underretning til kommunen. Dette gælder dog IKKE hvis man har mistanke om, at det kan bringe barnet yderligere i fare. Hvis det er uden for almindelig åbningstid, og kommunen ikke har en døgnvagt, skal du i akutte tilfælde kontakte politiet.

3) Det er altid den lærer der observerer at barnet mistrives, som har ansvaret for at kommunen modtager en underretning. Det vil sige at læreren ikke bare kan give sagen videre til lederen uden at følge op og sikre sig at underretningen er sendt af sted.

4) Pligten til at underrette går altid forud for tavshedspligten. Fortæl derfor aldrig barnet at du holder på dets hemmelighed. Hvis barnet fortæller noget som du bliver nød til at underrette kommunen om, vil barnet føle endnu et svigt. Lad i stedet barnet vide at du vil hjælpe det.

5) Når man laver en underretning, modtager man en kvittering fra kommunen inden for seks arbejdsdage. Med Barnets Reform har man yderligere ret til at vide om kommunen har iværksat undersøgelser eller foranstaltninger i forhold til familien. Man har ikke ret til at blive inddraget i sagens videre forløb med mindre man får tilladelse fra forældrene.

6) Forældrene har krav på aktindsigt med mindre forældrene er under mistanke for at foretage sig noget strafbart, som for eksempel at udøve vold mod barnet eller ægtefællen.

7) Hvis man efter at have lavet en underretning ikke oplever at barnets situation bliver bedre, skal man lave en ny underretning.

8) Hvis kommunen reagerer sløvt eller ikke tilstrækkeligt, er det muligt at underrette Ankestyrelsen.

9) Børn har ret til en bisidder. Du kan som lærer tilbyde at være bisidder hvis barnet ønsker det, eller du kan hjælpe barnet med at kontakte Børnetelefonen, som kan hjælpe med en bisidder.