Facebook Twitter Instagram search

Hvis du gerne vil læse bøger om vold i familien, kan vi anbefale at du læser disse bøger. Vil du gerne læse flere bøger, kan du kigge på listen her.

Fluesommer

Kaspers far har tit ondt i hovedet, og når han bliver vred, slå han Kasper. Kasper holder af sin far alligevel, og holder farens vold hemmeligt. En dag flytter drengen Carl Bent ind på Kaspers værelse fordi Carl Bents mor er syg og hans skal bo hos familien et stykke tid. Selvom Carl Bent i første omgang virker rigtigt irriterende, oplever Kasper at få sin første ven. Carl Bent og klassekammeraten Silje hjælper Kasper til at forstå at det er forkert at faren slår.

Af Arne Svingen

Jimmy så det

Den nat 9-årige Jimmy ser sin stedfar slynge hans spæde søster Nin tværs gennem børneværelset får han et chok. Det er den aften hans mor tager ham og lillesøsteren og forlader hjemmet. Faktisk flytter de helt ud i en campingvogn langt væk fra andre mennesker. Men Jimmy er stadig påvirket af det han har set, og måske var det ikke første gang stedfaren var vred.

Af Carolyn Coman

Leo og Mei

Mei er skytsengel, trøster og ven for Leo der bor på den anden side af vejen.Han bor med sin forkuede mor og storbrovtende og voldelige far. Om natten må Mei løbe over på den anden side af gaden for at lukke Leo ud af kælderen. Leo og Mei har et hemmeligt sted hvor Leos far ikke kan nå dem. Men en dag finder faren stedet og det får forfærdelige konsekvenser for både Mei og Leo.

Af Synne Lea