Facebook Twitter Instagram search

Der er plads til 20 kvinder med deres børn fordelt på 5 enkeltværelser og 15 familieværelser. Værelserne er fordelt på 5 etager og er af varierende størrelse. Alle familieværelserne ligger fra stuen til 3. sal. De 5 enkeltværelser på 4. sal.
En rygekabine forefindes i kælderen, da bygningen er røgfri.

Fællesarealerne

Fællesarealerne på etagerne er holdt i neutrale farver og indrettet med bløde møbler og farverig kunst på væggene. Vi har forsøgt at indrette hyggelige opholdsrum, hvor man kan tale med og omgås de andre beboere. Alle fællesstuer har et hjørne med legetøj og børnemøbler, så børnene kan aktiveres.

Køkken- og badeforhold

Der er toilet og fælles badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler på alle etager. Der er fælles køkken på alle etager med nødvendige faciliteter og køkkenudstyr. Her er opvaskemaskine, ovn, mikroovn, elkedel med mere. Hver kvinde har adgang til eget køle/fryseskabe i et rum lokaliseret tæt på køkkenet.

Værelserne

Da bygningen tidligere har fungeret som tegnestue og atelier er der et fantastisk lysindfald, der gør værelserne indbydende og oplyste. Alle værelser er holdt i samme stil hvad angår indretning, selvom der grundet forskellige værelsesstørrelser er forskellige møbler og placeringer heraf. Alle værelser har en sovesofa, spisebord med stole, et skab og/eller en kommode. De store familieværelser har køjesenge til børnene. Der er mulighed for at låne barnestol, vugge og andet babyudstyr, når der er behov for dette.