Facebook Twitter Instagram search

Ofre for digitale krænkelser ved ikke, de kan få hjælp

Rådgivningen StopChikane har netop fået 1,8 mio. kr. over en fireårig periode til at oplyse og rådgive ofre, der er udsat for digitale krænkelser. Men mange ved slet ikke, at den krænkelse, de har været udsat for, er ulovlig og kan retsforfølges. Og de ved heller ikke, at der er hjælp at få. Men det er der, og den er gratis.

Af Christina Alfthan

”Skal jeg anmelde det? Er det kriminelt? Hvordan skal jeg bevise det? Hvad får jeg ud af at anmelde det? Sådanne spørgsmål får rådgivningen StopChikane, men de vil gerne have, at endnu flere henvender sig.  For i takt med at vores liv bliver mere og mere digitalt, vokser også omfanget af digitale krænkelser. Begge køn bliver udsat for det, men der er en overvægt af kvinder,” forklarer Anja Radeka, der er ansvarlig for StopChikane, der er en rådgivning under Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, og uddyber:

”Den hyppigste krænkelse er billeddeling uden samtykke eller en video, der bliver delt. Kvinden er typisk blevet filmen af en, uden at hun ved det, – en, hun har en relation til. En anden hyppig krænkelse er at modtage trusler, hvor man presses til at sende penge eller flere billeder mod trusler om at offentliggøre de billeder, man allerede har. Endelig er der også oprettelse af falske profiler, hvor man bruger offerets billeder og måske navn.”

Digitale krænkelser er en ny form for vold, der vinder frem, og trods den triste udvikling er der også en god nyhed. Rådgivningen har nemlig netop modtaget 1,8 mio. kroner fra Socialministeriet over en fireårig periode.

”Det betyder, at vi kan ansætte en ny rådgiver og opkvalificere og udbrede kendskabet til vores rådgivning, så vi kan nå ud til endnu flere. Og vi kan arbejde for at skabe mere viden om omfanget og karakteren af digitale krænkelser for voksne,” forklarer Anja Radeka.

”Vi kan hjælpe dem med at håndtere deres sag, oplyse om rettigheder og lovgivning og hjælpe med, at de krænkelser, der går viralt på nettet, bliver lukket og anmeldt til politiet. Men det er et område, som stadig er nyt, og det er meget uklart, hvordan politiet efterforsker sagerne, og hvad der skal til, for at en sag retsforfølges,” understreger Anja Radeka.

Dansk Kvindesamfund startede rådgivningen i foråret 2017 og har hidtil klaret sig med fondsmidler og frivillige rådgivere. Men siden er der kommet meget mere kendskab til problemet, og et bredt politisk fokus har skabt en vilje til at gøre noget ved det. For i takt med at vores liv mere og mere foregår online, er problemet med digitale krænkelser vokset.

”Vi ved fra Red Barnet, Digitalt Ansvar og fra vores egen rådgivning, at der er flere og flere henvendelser. Vi ved også, at det er svært at anmelde og retsforfølge gerningsmanden. De, der er blevet krænket, har virkelig brug for hjælp. For der er rigtig mange voksne, som er udsat for digitale krænkelser af en eller anden form, og som ikke ved, at de kan få hjælp. Og som ikke ved, om det, de har været udsat for, rent faktisk er ulovligt, og hvordan de skal håndtere det,” forklarer Anja Radeka, der håber, at endnu flere vil kontakte rådgivningen for at få hjælp.

Med pengene fra Socialministeriet følger også en forpligtigelse til at samarbejde med Red Barnet, som har fået det samme beløb.”

”Der er en tværfaglig sparring og vidensudveksling, som er rigtig vigtig, og håbet er, at vi sammen kan blive endnu stærkere. Red Barnet tager dem under 18, og vi tager dem over, og vi henviser til hinanden,” fortæller Anja Radeka, der tror på, at det vil blive nemmere at anmelde digitale krænkelser og retsforfølge gerningsmanden.

”Lovgivningen skal håndhæves i meget højere grad, end det sker i dag. Jeg tror, at håndhævelsen af loven bliver bedre, for i det nye politiforlig er der afsat flere ressourcer til digitale krænkelser”.