Facebook Twitter Instagram search

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre arbejder ud fra et feministisk værdigrundlag. Det betyder, at vi altid møder en kvinde med værdighed og hjælper hende med at finde styrken i sig selv og aldrig gør hende medskyldig i volden. Vi mener helt grundlæggende, at afskaffelse af mænds vold mod kvinder er en forudsætning for ligestilling, siger Lisa Holmfjord, der er direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.

Af Christina Alfthan 

”I Dansk Kvindesamfunds Krisecentre har vi valgt at sige højt, at vi er feminister. Vi arbejder ud fra et feministisk værdigrundlag. Det betyder, at vi har en værdibaseret målsætning om, at vækst i erkendelse, indsigt og selvforståelse går hånd i hånd med en kraftfuld aktiv handlen. Derfor møder vi altid den enkelte med værdighed, respekt og ligeværd såvel som tværkulturel forståelse. Og når vi taler om vold mod kvinder, så er det med et feministisk blik, hvor vi også forholder os til kategorier som f.eks. etnicitet. Vi taler aldrig om ’gensidig vold’ eller ’vold i nære relationer’, men altid om mænds vold mod kvinder. For det er kønsbaseret vold, det handler om,” fastslår Lisa Holmfjord.

Det at være et feministisk krisecenter spiller også ind på den måde, vi møder kvinden på. Vi siger fx ikke, at hun har valgt en forkert mand. For derved gør vi hende ansvarlig, for hun valgte jo selv. Vi prøver heller ikke at finde en forklaring i hendes opvækst, for det er alt sammen en måde at tage skylden fra ham og gøre hende til medskyldig. Og det er hun ikke. Den metode, vi arbejder med, som er en feministisk metode, hedder Response-Based Practice (RBP), og den bygger netop på strukturel undertrykkelse. For kønsbaseret vold er en form for undertrykkelse, hvor man bevidst eller ubevidst agerer ud fra, at mænd er mere værd end kvinder. At mænd har mere ret i verden end kvinder, og derfor kan mænd udøve magt og vold og social kontrol.

Kønsbaseret vold er en kulturel stopklods for ligestilling

”Vi mener, at afskaffelse af mænds vold mod kvinder er en forudsætning for ligestilling. Men kønsbaseret vold har desværre gode vækstbetingelser, så længe vi lever i et samfund med en kultur, hvor sexisme eksisterer, og mænd overskrider kvinders grænser,” siger Lisa Holmfjord, der som socialrådgiver og direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre har beskæftiget sig med vold mod kvinder i over 20 år. Derudover sidder hun også i Det Europæiske Voldsobservatorium.

”Her taler man om mænds vold mod kvinder. Det gør man i de fleste europæiske lande. I Voldsobservatoriet er vi opmærksomme på, hvordan man skjuler elefanten i rummet ved at kalde det ’vold i nære relationer’. Kvindeorganisationerne rundt omkring i Europa er udmærket klar over, hvordan man med ord kan få befolkningerne til at tro, at mænd er lige så udsat for vold i nære relationer, som kvinder er. Men det er forkert. Derfor er det vores pligt at italesætte, at det handler om mænds vold mod kvinder. Og vi vil fortsætte med at afkræfte myter og holdninger i offentligheden, der opretholder og legitimerer mænds vold mod kvinder,” understreger Lisa Holmfjord, der ikke gør sig nogen illusioner om, at de får gjort en ende på mænd vold mod kvinder, men hun tror på, at man kan nedbringe antallet. Og er hun optimistisk, når hun ser på de unge:

”Meget tyder på, at de unge er meget mere ligestillede i deres tankesæt. Så måske vil vi se tallene gå nedad,” siger hun.

Vold skal italesættes  

I 2014 kom der en rapport fra EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), som undersøgte omfanget af vold mod kvinder i Europa. Danmark fik en lidet flatterende førsteplads, hvilket desværre betød, at rapporten blev underkendt af danske eksperter. Det var ganske enkelt for mærkeligt, hvis et af verdens mest ligestillede lande også havde mest vold mod kvinder. Men man burde jo i stedet have undersøgt det og været nysgerrige på det. Hvad skyldes det,” spørger Lisa, der selv tror, det skyldes flere forskellige faktorer.

”Man kunne jo forestille sig, at kvinder i meget ligestillede lande er mere bevidste om vold, og at vi som samfund er nået dertil, at vi kan italesætte volden. Det betyder måske ikke, at vi reelt er udsat for mere vold end kvinder i andre europæiske lande, men at vi har et tydeligt sprog for det, hvor det tidligere var et vilkår, kvinder levede med, uden at man talte om det.  Så måske er der ikke mere vold i Danmark, den er bare blevet mere synlig. Men vi ved det ikke, for det er ikke undersøgt,” forklarer hun og tilføjer, at det nok skyldes flere faktorer.

”En anden forklaring kan være, at jo mere ligestillet et samfund er, des mere bliver der rokket ved mændenes magtposition, og måske er der nogle, der derfor bliver mere voldelige. Det er det, man kalder backlash. Måske er det begge dele, eller måske er det noget helt tredje. Igen, vi ved det ikke, for det blev aldrig undersøgt. I Danmark skød vi hurtigt rapporten ned og puttede den i glemmekassen.” siger Lisa Holmfjord.