Hvordan får voldsramte kvinder og børn et nyt liv uden vold?

Hvert år bor der mere end 2200 kvinder og lige så mange børn på et krisecenter i Danmark. Og antallet er stigende. Et krisecenterophold er dog kun midlertidigt huslys, sikkerhed og rådgivning, for målet er, at kvinden og barnet kommer videre i livet uden vold. En ny undersøgelse fra Dansk Kvindesamfunds Krisecentre tyder imidlertid på, at volden ofte forsætter efter endt krisecenterophold, fordi myndighederne overser den vold mor og barn er flygtet fra.     

Af Christina Alfthan

Når en mor flytter ind på et krisecenter med sit barn, er det ofte den sidste udvej efter flere år i et voldeligt forhold.  På krisecentret får mor og barnet huslys og støtte fra voldsfagligt personale, der hjælper den lille familie gennem den første svære tid og ro til at finde fodfæste i et ny liv. Men det er ikke så nemt, for når kvinden har barn med voldsudøver, er hun i sagens natur nødt til at have kontakt med barnets far, og det er i de sager, der er risiko for, at volden fortsætter efter end krisecenterophold.

En ny undersøgelse ’En helhedsorienteret indsats? Krisecentermedarbejderes perspektiv på myndighedernes indsats på partnervoldsområdet’, som Dansk Kvindesamfunds Krisecentre offentliggjorde i foråret, har sat fokus på netop disse sager.

Og det er ikke opløftende læsning. Undersøgelsen finder, at myndighederne mangler viden om vold og at indsatsen på partnervoldsområdet er meget uensartet fra sag til sag. Ifølge undersøgelsen oplever krisecentermedarbejdere, at den vold mor og barn er flygtet fra overses, og behovet for at undersøge volden undervurderes, på trods af, at krisecentrene forsøger at gøre myndighederne opmærksom på den. Det betyder også, at der ikke er et klart børneperspektiv så børn, der har været vidne til vold eller udsat for psykisk vold, overses.

Så hvad skal der til for, at vi som samfund kan sikre voldsramte kvinder og børn et nyt liv uden vold? Det spørgsmål blev diskuteret til en konference på Christiansborg i foråret, hvor Dansk Kvindesamfunds Krisecentre præsenterede undersøgelsen.  

Psykisk vold skal undersøges

Maria Søndergaard, der er direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, og som bød velkommen til konferencen, er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at hjælpe ofre for partnervold. Hun fremhæver tre hovedpointer:

”Rapporten viser, at der grundlæggende er behov for større viden hos myndighederne om særligt psykisk vold. Der skal være et skarpere børnefokus og opmærksomhed på at undersøge både mor og far i familier med mistanke om vold, ud fra et princip om at beskytte barnet. Tal fra Familieretshuset viser, at der i under 1 procent af §7 sagerne, som er sager med vold i familien, foretages børnesagkyndige undersøgelser. Og endelig er der behov for større gennemsigtighed i ansvarsfordeling, retningslinjer og kompetencer blandt de mange myndigheder og centre, som arbejder med at hjælpe voldsramte,” fastslår Maria Søndergaard.

Børn ringer efter hjælp

Marianne Rasmussen, der er leder af Børnetelefonen hos Børns Vilkår, og som var en af de fem paneldeltagere til konferencen, hæftede sig også ved manglen på fagspecifik viden om psykisk vold, og hvad det betyder for børnene:

”Vi taler med mange børn døgnet rundt og et stigende antal handler om psykisk vold. Det påvirker børnene rigtig meget, det er jo psykisk terror. Børnene er bange for selv at blive udsat, de er bange for at mor bliver skadet. Og de er bange for at melde far,” fortalte hun og understregede, at man skal sørge for at lave de undersøgelser, der skal laves. For som det fremgår af undersøgelsen, så sker det ikke i tilstrækkelig grad i dag. 

”Hvordan ser man sig i stand til at træffe afgørelser (om samvær og forældremyndighed, red.) på det mangelfulde grundlag?” spørger Marianne Rasmussen fra Børns Vilkår.