Facebook Twitter Instagram search

Værelserne

Krisecenteret på Frederiksberg har otte værelser. Der er plads til otte kvinder og ti børn. Ét af værelserne er handicapvenligt og ligger i stueetagen.

Vi har prøvet at gøre alle værelser så hjemlige og hyggelige som muligt. De varierer i størrelse og indretning, og der er sofa og spisebord på de største af familieværelserne.

Køkken og badeforhold

Der er toilet på alle etager og fælles badeværelser på to af etagerne på kriscenteret. Der er også vaskemaskine og tørretumbler.

I de to spisekøkkener er der køleskab, fryser, opvaskemaskine, bestik og køkkengrej. Hver kvinde har sit eget køleskab og køkkenskab til madvarer. Fryseren er til fælles brug.

Legerum og computere

På krisecenteret er der et legerum til mindre børn og et til større børn, hvor der også er computer.

Til de voksne er der også en computer med internetadgang som børn ikke må bruge. Her er der også printer. Desuden kan studerende låne en computer efter aftale.

Gårdhaven

Beboerne kan bruge vores gårdhave på Frederiksberg som er delvist overdækket. Huset er røgfrit, men der er en rygekabine i stueetagen, og man kan også ryge i gårdhaven.