Facebook Twitter Instagram search

Du kan skrive til os, hvis du har spørgsmål om vold. Uanset om du selv har været udsat for vold eller har brug for råd til, hvordan du kan hjælpe andre, der er udsat for vold. Du kan også skrive, hvis du har andre spørgsmål om vold, eller du er usikker på, om du er udsat for vold.

Vi offentliggør enkelte breve på vores hjemmeside, men afsenderen er altid anonym. Hvis du ikke vil have dit brev på hjemmesiden, kan du skrive det i brevet.

Du får næsten altid svar inden for en uges tid, men i travle perioder kan det vare lidt længere.

Læs tidligere svar

Her kan du læse nogle eksempler på hvordan man kan bruge vores brevkasse.
Brevene er gjort anonyme.

Hej Dansk Kvindesamfund

Jeg er mor til to piger på 6 og 2 år. Vores nuværende situation er håbløs. Min samlever, pigernes far, og jeg ejer et hus sammen, det har vi gjort siden 2005. I løbet af den tid har jeg forsøgt at forlade ham 4 gange, men uden held.

Jeg er dybt økonomisk forgældet, da det af en eller anden grund altid kun var i mit navn lånene blev optaget. Pigernes far har et alkoholproblem og er meget styrende. Han vil ikke have, at vi sælger huset, og siger for eksempel at han vil have sex med mig, før han går med til det ene eller andet. Desuden truer han ofte med selvmord.

Min omgangskreds er begrænset til kollegaer som jeg kun ser på jobbet og min nærmeste familie.

Jeg er ellers en velfungerende kvinde med uddannelse og godt betalt job, men jeg har nået mit bristepunkt. Jeg kan ikke huske hvornår der sidst var en dag jeg ikke græd over min håbløse situation.

Jeg er klar over at jeg selv har bragt mig i denne situation, men jeg har brug for hjælp til at komme ud af den. Jeg har ikke brug for at blive dømt eller nedgjort, jeg har bare brug for konkrete råd, motiverende samtaler. Og i bedste fald måske et sted at tage hen indtil huset er solgt og jeg kan få overblik over min økonomi og blive selvstændig for første gang i mit liv.

Jeg håber I hører mit råb om hjælp.

Hilsen
Den fortvivlede


Kære fortvivlede
Jeg kan læse, at du står i en meget vanskelig situation. Du har brug for at træffe nogle svære beslutninger, og behøver støtte til at gøre det.

Du fortæller, at du har to piger sammen med din samlever. Du har forsøgt at forlade ham 4 gange, og han er styrende og har et alkoholproblem. Jeg lægger mærke til, at jeres fælles lån står i dit navn, og kan læse, at det måske ikke er sket efter dit eget ønske. Jeg kan forstå, at han truer med selvmord, og at han kræver seksuelle ydelser før du kan få ting gennemført.

Jeg lægger også mærke til, at du skriver, at din omgangskreds er begrænset, og jeg tænker, din situation måske bliver endnu sværere af, at du står alene med dine tanker og følelser om håbløshed.

Det lyder på mig, som om du er i et forhold, hvor dine grænser bliver overskredet, både følelsesmæssigt, seksuelt og økonomisk. Ud fra det du skriver, tænker jeg faktisk, at du lever i et parforhold med vold.

Det er min erfaring, at kvinder, der bliver udsat for vold, også får pålagt skylden for de ting, der sker. Du skal vide, at det aldrig kan være din skyld, at du står i den situation, som du gør.

Jeg ved, at det er meget svært at komme ud af et voldeligt forhold på egen hånd. Derfor vil jeg foreslå dig, at du tager kontakt telefonisk, enten til os eller til et andet krisecenter. Her kan du få en mere detaljeret rådgivning eller rådgivningsforløb.

Det lyder endvidere som om du er parat til at forlade din samlever, og få solgt huset. Du skal derfor vide, at du har mulighed for at flytte på kvindekrisecenter med dine piger. På et krisecenter er der fagligt personale, som har stor erfaring med at tale med kvinder og børn, der har været udsat for vold.

På et krisecenter vil både du og dine børn opleve tryghed og sikkerhed. Her kan du også få støtte til at få overblik over din økonomi.

Du kan henvende dig til os for at høre på hvilke krisecentre, der er plads lige nu, eller kontakte Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK) på deres døgnåbne hotline på tlf.nr. 70203082.

Du har også mulighed for at få rådgivning i Anonym Rådgivning, som henvender sig til kvinder, der står i samme situation som dig. Når du bor på Sjælland, vil jeg henvise dig til:

Anonym Rådgivning København
Regus
Larsbjørnsstræde 3
1454 København K
Tlf: 22 14 34 21
Åbningstider:
Onsdag kl 12 – 17
Torsdag kl. 10 – 15

Du er meget velkommen til at kontakte os igen både skriftligt og telefonisk, såfremt du ikke føler, at du har fået svar på dine spørgsmål eller hvis du har brug for yderligere rådgivning.

De bedste hilsner
Brevkassen

Hej Brevkasse

Vi har været separeret i ca. 2 år, og jeg har nu givet min eksmand papirerne, så vi kan blive skilt. Vi har haft et barn boende hos os hver – men med den ordning, at de samtidig bor en uge hos os hver, vi bor 50m fra hinanden. Den store er 13 år den lille er 5 år, så de går i skole og børnehave.

Siden vinterferien har vi haft en midlertidig ordning med den lille på 5 år, så hun kun er hos mig (mor) og hver 2. weekend skulle hun så være hos far. Det er ud fra hendes ønsker og behov. Denne ordning er blevet gennemført, efter at vi voksne har drøftet det med børnehaven og psykolog.

Desværre har ordningen ikke fungeret, så vores datter har ikke været hos sin far det vi aftalte, da hendes far ikke gider høre på brok om at hun savner sin mor – så det er kun blevet til en overnatning den ene weekend og så 2 overnatninger sidste gang.

Nu har min eks så sagt, at han ikke ønsker at have den lille mere – aldrig mere. Da vi har fælles forældremyndighed har jeg sagt, at så skal han også skriftligt frasige sig forældremyndigheden. Det påtænker han så at gøre.

Men hvor står vores yngste datter så nu? Jeg ved ikke hvad der sker – kan han overhovedet nægte at se den lille og samtidig uændret fortsætte aftalen med vores ældste datter på 13 år, således at hun fortsat bor en uge hos mor og en uge hos far?

Jeg mener simpelthen at manden er blevet skør. Vi har en lille datter på 5 år, der er usikker og ulykkelig og fanget i en skilsmisse hun ikke kan forstå. Og nu vælger hendes far hende fra, skubber hende ud af sit liv – fordi hun siger, at hun savner sin mor når hun er hos ham.

Hvad skal jeg gøre for at beskytte og passe godt på begge mine børn? Hvad sker der når faderen frasiger sig forældremyndigheden over den ene? Frasiger han sig så retten til at se hende? Har hun krav på samvær, når hendes far ikke selv vil have hende? Kan han få lov til at dele søskende på den måde?

Jeg er ikke enig i hans beslutninger og ønsker ikke at fortsætte den ordning vi har – med nogen af børnene – hvad kan jeg gøre for at stoppe det?

Hilsen
En mor


Kære ‘en mor’
Din mail beskriver en meget svær familiesituation, der er opstået efter, at din eksmand har udmeldt at han kun ønsker at have kontakt til det ene af jeres to fælles børn.

Det er altid vigtigt at de voksne har fokus på og forståelse for barnets behov og reaktioner i en skilsmissesituation, for de tackler det ofte meget individuelt, alt efter alder og personlighed. Det bedste ville naturligvis være hvis din yngste datters far kunne rumme afvisningen og fandt overskud til at se sin datter igen. Men sådan er det desværre ikke i jeres tilfælde lige nu.

Du skriver at du har givet ham de endelige skilsmissepapirer til underskrift – kunne denne afstandstagen fra jeres yngste datter være en måde for ham, at markere sig overfor dig på?

Uanset hvad der er den reelle årsag til hans fravalg, er det imidlertid vigtigt, at du anvender din energi på dit barn i denne sammenhæng (for det får hun brug for), og så håbe på, at han på et tidspunkt kommer til fornuft og vil genoptage kontakten igen. For begge dine døtres skyld.

Din ældste datter har en ordning med sin far der tilsyneladende fungerer, og umiddelbart tænker jeg derfor, at det måske er væsentligt for hende at den stadig opretholdes uændret, så længe hun selv udtrykker ønske om at være hos sin far. Måske kan den endda være med til at bane vejen for en ordentlig løsning for den yngste, med tiden.

En god ide er at kontakte statsforvaltningen i forhold til de mange juridiske spørgsmål. De kan retvise dig med hensyn til rettigheder og pligter. Du kan finde oplysninger om statsforvaltningen på www.statsforvaltningen.dk, her kan du også finde oplysninger om eventuel børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og samvær.

En overvejelse du bør gøre dig, er hvorvidt en konfliktmægling mellem dig og børnenes far vil være gavnligt i forhold til et fortsat samvær med den yngste datter. For desværre er loven ikke indrettet således at et barn kan kræve samvær med en forældre der ikke er interesseret. Men måske kan netop et konfliktmæglingsmøde med en uvildig mægler fra statsforvaltningen, hjælpe din eksmand til at finde en bedre løsning i forhold til jeres yngste datter.

Held og lykke fremover, jeg håber for din og børnenes skyld, at din eksmand falder til ro, og at I finder en god ordning der tilgodeser jeres datters behov for at føle sig valgt til af sin far.

De bedste hilsner
Brevkassen

Hejsa
For ca. 4 år siden kom jeg ud af et voldeligt forhold. I de 4 år jeg var sammen med ham, endte jeg en gang på skadestuen og kom efterfølgende på et krisecenter med min søn, hvor der ikke var meget hjælp at hente.

Jeg fik aldrig noget hjælp og aldrig nogen rådgivning, så jeg endte altid med at gå tilbage til ham, for hvad skulle jeg ellers gøre. Først den dag det gik ud over min dreng, havde jeg modet til at smide ham ud for altid.

Jeg har efterfølgende brugt lang tid på at finde ud af hvem jeg er. Min kæreste igennem de sidste 3 år har også hjulpet mig meget. Han har blandt andet lært mig, at jeg ikke er en man må slå på.

Jeg er i dag 24, og er kommet rigtig langt med mit liv. Jeg har fundet ud af hvem jeg er, og hvor mine grænser går. Jeg er halvvejs med min uddannelse, og min dreng har ingen mén efter hvad der skete dengang (han var også meget lille)

Jeg har lært at acceptere, at de 4 år er en del af mit liv, og det er ikke længere noget jeg skammer mig over. Men alligevel føler jeg at der mangler noget. Jeg har lært at leve med hvad der skete, men jeg har aldrig fået bearbejdet hvad der skete.

Nogle af tingene kan jeg ikke fortælle til andre, for de tror ikke på mig. Og jeg kender ingen der rigtig forstår mig. Jo lidt, men alligevel ikke rigtig.

Jeg ved ikke om det her giver nogen mening, men har I nogle ideer til hvad jeg kan gøre for at komme helt videre?

Hilsen
Mig


Kære dig
Du fortæller, at du har været i et voldeligt forhold, som du til sidst fandt styrke til at bryde ud af, for at beskytte din søn. Det må have krævet stor styrke at gøre uden støtte fra andre, så allerførst et kram herfra for den præstation!

Du beskriver meget flot, hvordan du har arbejdet med dig selv, for at finde ud af hvem du er, samt at du har fået en kæreste som har hjulpet dig. Det lyder som om du er kommet langt og nu er i et godt forhold baseret på empati og gensidig respekt.

Men tidligere oplevelser lagres i kroppen og psyken, og da du ikke har fået bearbejdet de traumatiske oplevelser, du har fået med dig fra dengang du levede i volden, så bærer du stadig rundt på en del. Så det er klart at du føler et behov, nu 4 år efter, for at få sat ord på dine oplevelser.

Ofte bearbejder man det at have levet i et voldeligt forhold terapeutisk hos en psykolog, gennem kortere eller længere tid. Derfor kunne det være en god ide at tage kontakt til en god psykolog.

En anden mulighed er at tage kontakt til mødrehjælpen. De tilbyder blandt andet deltagelse i gruppeforløb for kvinder der har været udsat for vold. Du kan læse mere om deres tilbud på www.moedrehjaelpen.dk

Forhåbentlig får du med den rette støtte mere klarhed over dine tanker og følelser med tiden. Det tror jeg. Du er jo allerede kommet rigtig langt på egen hånd.

Held og lykke fremover med din søn og din nuværende kæreste.

De bedste hilsner
Brevkassen

Hej
Jeg skriver på vegne af en kollega som sammen med to børn på 5 og 13 lever i et psykisk helvede.

Årsag: hendes mand har i årevis været alkoholiker. Altid bebrejdende og ubehagelig.

Han har i nat i sin fuldskab dasket til hende 3 gange, mens hun lå og sov. Den ældste søn overværede episoden og er nu meget bange. Begge børn har psykiske problemer og har svært ved at fungere normalt i dagligdagen.

Hun vil gerne flytte fra sin mand, men der er et stort problem, hun er ikke dansk statsborger og er derfor bange for at børnene bliver taget fra hende og hun bliver sendt ud af landet tilbage til Filippinerne. De har været gift i 21 år.

Hun har i dag kontaktet mandens arbejdsplads for at få hjælp til at stoppe hans drikkeri! Arbejdspladsen var meget imødekommende. Det juridiske står stadig åbent, for hvis hun bliver skilt fra manden og flytter i egen lejlighed, banker kommunen så på døren for at tage børnene fra hende, og bliver hun sendt ud af landet? (skal lige tilføje at hun for et par år siden kontaktede kommunen som ikke kunne hjælpe den lille familie.)

Hun har ingen familie som kan hjælpe i DK, de er alle bosiddende på Filippinerne. Jeg håber, at I kan hjælpe med disse spørgsmål, så hun kommer ud af dette ægteskab, der er til mere skade end gavn!

Med venlig hilsen
Vibeke


Kære Vibeke
Du fortæller at din kollega lever i et voldeligt ægteskab, og at hendes børn ikke trives. Det lyder til, at du kender til hendes situation, og derfor har valgt at hjælpe hende. Det er godt hun har fundet støtte hos dig, for det har hun brug for.

Du beskriver, at din kollega tidligere har kontaktet kommunen angående hjælp, men du fortæller ikke præcist hvilken hjælp. Men uanset om det handlede om hjælp til komme på krisecenter eller støtte til børnene i forhold til skole og fritid, så burde kommunen have grebet ind og ydet den nødvendige støtte, for det er tydeligvis en familie som er berettiget til hjælp.

Du skriver, at din kollega er nervøs for at få lov til at blive i Danmark hvis hun forlader sin ægtemand. På dette området kan du berolige hende, såfremt hun har boet i Danmark i 21 år, for så har hun via ægteskabet opnået permanent opholdstilladelse.

En god løsning for din kollega ville være, hvis hun tog kontakt til et krisecenter. I første omgang ikke nødvendigvis for at flytte ind, men for at få rådgivning og støtte. Hvis hun ønsker at flytte på et krisecenter ville det også kunne lade sig gøre. Det ville samtidig være en løsning der kunne give hende og børnene en mere rolig hverdag uden utryghed og voldelige episoder, imens hun overvejer hvilke valg hun skal træffe i forhold til ægteskabet.

Din kollega er derfor meget velkommen til at kontakte Dansk Kvindesamfunds Krisecenter på tlf. 82 51 52 00. Hun kan vælge at komme til en anonym rådgivning eller hun kan bede os om hjælp til at finde et krisecenter der har plads til hende og børnene.

Du kan oplyse din kollega om, at der på de fleste krisecentre er ansat både en socialrådgiver og en børnefaglig person, der kan støtte og rådgive med hensyn til børnenes hverdag med skole og fritid, samt hjælpe med at finde ud af boligforhold, forældremyndighed og kontakten til kommunen. Krisecentret vil også kunne sætte hende i kontakt med en advokat, hvis hun får brug for juridisk støtte.

I tilfælde af at der alligevel, af en unævnt årsag i denne mail, skulle være problemer med din kollegas opholdstilladelse, så har hun stadig ret/mulighed for at komme på et krisecenter, det tilbud er for alle, uanset opholdsgrundlag.

Forhåbentligt har dette svar givet nogle bud på hvorledes du skal agere i forhold til at støtte din kollega med at blive bedre afklaret, hvis ikke, har I naturligvis mulighed for at henvende jer igen. Du er også meget velkommen til selv at kontakte os telefonisk og få yderligere rådgivning i forhold til din kollega.

Mange hilsner og håb om en snarlig løsning.
Brevkassen

Kære Brevkasse
Min mand er meget voldelig overfor mig. Det er han tit. Jeg vil gerne stoppe ham, men ved ikke hvordan? Er der et sted han kan få behandling? Og hvad nu, hvis han ikke vil gå med til at få behandling, hvad gør jeg så?


Kære du
Ud fra din mail forstår jeg, at du er i en meget vanskelig situation, og at du er udsat for vold fra din mand. Du skriver, at han tit er voldelig over for dig. Du spørger til, hvordan du kan stoppe ham, eller hvordan han kan få hjælp til at tackle sine problemer, når eller hvis han ikke selv ønsker at komme i behandling.

Det kan være rigtig svært at hjælpe en person, som ikke selv ønsker at modtage hjælp. Der findes dog behandlingsmuligheder for voldsudøvere, som din mand. I kan henvende jer til ’Dialog Mod Vold’, der har centre, i København, Odense og Århus eller hos ’Alternativ til Vold’, der ligger i Roskilde.

For at din mand kan ændre på sin adfærd og gå i behandling, kræver det, at han selv ønsker det. Det er desværre ikke muligt at tvinge din mand til at gå i behandling.

At leve i et forhold med vold har store konsekvenser for den som er udsat for volden, og det er derfor vigtigt, at du får noget hjælp og støtte.

Det er vigtigt, for konsekvenserne af at leve med vold er omfattende. Du oplever måske at føle dig svækket og uden selvværd. Mange kvinder, som har været udsat for vold oplever at få depressive symptomer eller angst som følge af volden.

Samtidig oplever mange, at deres grænser langsomt bliver rykket i forhold til, hvad der er acceptabelt. Hvilket gør det svært at handle i forhold til volden. For, som en del af volden, kan der ske det, at man med tiden oplever ikke at have overblik og kan meget vel føle det hele kaotisk og uoverskueligt.

Det kan blive svært at gøre de ting i hverdagen, som man før i tiden har kunnet, og det kan være rigtig svært at træffe beslutninger. Måske oplever du en overvældende frygt for, hvad din mand kan finde på at gøre, hvis du vælger at forlade ham og volden.

Frygten kan for nogen være altoverskyggende og gøre, at man bliver i det voldelige forhold i håbet om, at det en dag bliver bedre. Det kan også være svært at skulle opgive drømmen om et lykkeligt forhold eller familieliv.

Desværre er det yderst sjældent, om ikke umuligt, at en voldsudøver holder op med at begå vold, uden først at have erkendt, at han har et problem og søge professionel terapi. Det er derfor yderst vigtigt at kende til sine muligheder for at få hjælp.

Det gælder også dig. For du er nødt til at passe på dig selv, før du kan forsøge at hjælpe din mand. Du skal vide, at der altid er muligheder for at få hjælp i form af rådgivning og vejledning i forhold til din situation.

Du skriver ikke, hvor i landet du bor henne, men der findes forskellige steder, hvor det er muligt at komme og få råd og vejledning, hvis man ikke er klar til at gå fra sin mand.

Mange hilsner
Brevkassen

Jeg er en ung kvinde på 23 år, med en anden etnisk baggrund end dansk. Jeg er studerende og mangler ca. 1 år før jeg er færdiguddannet.

Jeg har besluttet mig for at bryde det mønster jeg lever i, hvor mine forældre kontrollerer alt. Jeg er muslim, men har en dansk kæreste, hvilket mine forældre ikke ved noget om, da de aldrig vil acceptere dette. Ydermere ønsker jeg at flytte et sted hen hvor mine forældre ikke kan kontrollere mig hele tiden. Lige pt. bor jeg hos en ven af familien, men jeg er nødt til at besøge mine forældre hver dag, og de kan slet ikke forstå at jeg gerne vil have mit eget sted og at jeg gerne vil være selvstændig.

Derfor har jeg besluttet at gøre op med det hele, og forsøge at finde en bolig tæt på mit uddannelsessted.

Jeg aner ikke hvad min forældres reaktion bliver, når jeg en dag ikke dukker op mere og kun efterlader et afskedsbrev.

Derfor vil jeg høre om I har nogle råd, eller hvordan og hvorledes burde jeg håndtere dette? Nogle siger at jeg måske burde tale med dem om det, men jeg tror desværre ikke at det nytter. Min far har nogle voldelig tendenser og er en meget vred person, så jeg vil helst undgå alt det der.

Jeg vil gerne høre, om I har erfaringer med hvad der sker med kvinder der vender familien ryggen? Det er jo ikke ligefrem det nemmeste, kommer man over det med tiden?

Jeg er rimelig sikker på at det er det jeg vil, jeg ønsker ikke at min familie er en del af mit liv længere, da de nok ikke kan acceptere mit valg.

Hvad skal jeg gøre?

Tak fordi du tog dig tid til at læse min mail.

Hilsen
MS


Kære MS
Jeg kan læse, at du er i en rigtig svær situation, som kræver, at du træffer nogle svære beslutninger meget snart.

I din mail fortæller du, hvordan du har levet sammen med dine forældre, som har kontrolleret dig hele tiden, og at din far er en meget vred person, som kan være voldelig. Du fortæller, at du er muslim, men at du har en dansk kæreste, som dine forældre ikke kender til, men at du har en fornemmelse af, at de aldrig ville kunne acceptere det. Du fortæller yderligere, at du har besluttet dig for at bryde det mønster, du lever i, hvor dine forældre har kontrollen over dig.

Du lyder til at være en stærk og modig ung kvinde, der står overfor et meget svært valg, og det er forståeligt, at du i den situation føler dig alene og er bange for, hvad der skal ske.

Det er vigtigt, at du ved, at du ikke er alene, og at der er andre unge, der oplever lignende konflikter med deres forældre. Mange oplever, at konflikterne opstår, når deres ønsker ikke kan forenes med familiens forventninger. Det kan være svært, når man selv på mange måder ønsker at bestemme, hvordan ens liv skal forme sig, selv vil vælge, hvem man vil være sammen med, eller hvilken uddannelse man vil have.

Samtidig kan det være, man er opdraget til, at familiens interesser og behov er vigtigst. Mange oplever ligesom dig at være udsat for social kontrol, psykisk og fysisk vold og en manglende forståelse fra forældrenes side. Som når du for eksempel skriver, at dine forældre har svært ved at forstå, at du gerne vil have dit eget sted at bo, og at du gerne vil være selvstændig.

Ud fra de oplysninger du har givet, er det helt forståeligt, at du er bekymret for, hvad konsekvenserne kan være, hvis du afbryder kontakten med din familie. Du har god grund til at være bekymret, og det er vigtigt, at du passer på dig selv, og at der er nogen til at passe på dig, så du ikke er alene.

Du skriver, at du lige nu bor ved en veninde, men at du besøger dine forældre hver dag. Dette lyder som om, at det er første skridt til at forsøge at lade dem forstå, at du har brug for et selvstændigt liv, og det er godt, at du har nogle omkring dig som støtte.

Du giver udtryk for, at nogle synes, at du måske burde tale med dine forældre, men at du selv har en fornemmelse af, at det ikke vil nytte. Det er vigtigt, at du lytter til din egen fornemmelse, da det er dig, der kender dine forældre bedst. Det er vigtigt, at du er i sikkerhed, hvis du vælger at tale med dine forældre, så der ikke sker dig noget.

Du har altid mulighed for at kontakte LOKK – landsorganisationen for kvindekrisecentre på telefon 70 27 76 66. De vil kunne hjælpe med at finde et krisecenter, hvor du kan føle dig tryg, og hvor du kan få støtte.

LOKK har også en rådgivning særligt til unge med anden etnisk baggrund end dansk, hvor du vil kunne få rådgivning og vejledning af professionelle, som har særligt kendskab til konflikter der forbinder sig til familierelaterede og æresrelaterede problemer.

LOKK har desuden et særligt tilbud om konfliktmægling, hvor målet er at skabe dialog mellem den unge og familien. Du kan eventuelt læse mere om æresrelaterede konflikter og konfliktmægling på deres hjemmeside www.lokk.dk, inden du tager en beslutning om at kontakte dem.

Det kan være svært at sige præcist, hvad der kan ske, hvis du vender din familie ryggen. Måske bliver det en beslutning, der kommer til at gælde for resten af dit liv og det kan være svært. Samtidigt er det også vigtigt at tage risiciene alvorligt, i tilfældet af, at din familie begynder at true dig, når de finder ud af dit valg.

I det tilfælde, har du altid den mulighed at tage ophold på et krisecenter for voldsudsatte kvinder, hvor du kan få hjælp og støtte fra professionelle, indtil du finder dit eget sted at bo og indtil truslerne har lagt sig. Uanset hvad, så kan det være en god idé, at du overvejer at være på et sikkert og trygt sted, hvis du vælger at bryde kontakten til din familie, om end midlertidigt.

Forhåbentligt har du fået lidt mere klarhed over dine muligheder. Det vigtigste budskab er dog, at du passer på dig selv.

Du er meget velkommen til at kontakte os igen, hvis du ikke føler, at du har fået tilstrækkeligt svar eller har andre spørgsmål. Du kan også komme til vores krisecenter for yderligere råd og vejledning, ligesom vi kan være behjælpelige med at finde et sikkert sted, hvor du kan være, hvis du skulle få behov for det.

Vi bor på Vodroffsvej 40, 1900 Frederiksberg C. Du kan også kontakte os telefonisk, såfremt du har yderligere spørgsmål eller kommentarer, på telefon 82 51 52 00

De bedste hilsner
Brevkassen