BECKSÖNDERGAARD designer t-shirt for ligestilling

Dansk Kvindesamfund og BECKSÖNDERGAARD har slået sig sammen for at stille skarpt på det nye krisecenter, som er målrettet voldsramte gravide og kvinder med småbørn. Det ligger i bygningen ’Tegneskolen for Kvinder’ på H.C. Andersens Boulevard, som Dansk Kvindesamfund stiftede i 1875, og som nu rummer plads til 20 mødre med børn. Det åbnede 20. april under overværelse af HKH Kronprinsesse Mary.
BECKSÖNDERGAARD, der normalt designer accessories, har i forbindelse med krisecenteret designet en limited edition t-shirt, der bærer ordet ’equality’ samt de ikoniske kønstegn. ”Ordet equality, betyder ligestilling mellem mænd og kvinder og udtrykker ønsket om at bygge et velfungerende samfund, hvor ligestilling og ligeværdighed er fundamentale værdier”, fortæller Anna Søndergaard. BECKSÖNDERGAARD har valgt at håndtegne budskabet på t-shirten som en hyldest til Tegneskolen, som var en af de første uddannelsesinstitutioner for kvinder i Danmark.
Direktør i Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Lisa Holmfjord, er meget glad for samarbejdet med BECKSÖNDERGAARD, fordi budskabet om ligestilling og ligeværd dermed kan nå ud til en bredere målgruppe: ”Ligestilling har mange forskellige kampe, og t-shirten knytter et fint bånd mellem kvinders kampe gennem tiden. Først for retten til uddannelse, og nu for retten til et liv uden vold med tryghed og ligeværd”.
Det nye krisecenter yder sikkerhed og tryghed for kvinder, der er udsat for vold. Det har et tæt samarbejde med jordemødre og sundhedsplejersker, og derudover vil krisecenteret også støtte mødrene til at få en god relation til deres børn og hjælpe børnene til en bedre barndom og et godt fremtidigt voksenliv uden vold.
Den limited edition t-shirt vil blive båret af nedenstående ambassadører og kan købes online hos BECKSÖNDERGAARD til 349 kr. Alt overskuddet fra salget går ubeskåret til det nye krisecenter og til arbejdet med at skabe tryghed, ligeværd og ligestilling for alle.



Ambassadører:
Sarah Grünewald; tv-vært og skuespiller
Emilie Lilja; influencer, DJ, Liljatraining
Sara Omar; forfatter
Cecilie Lassen; tv-vært & balletdanser
Reneé Toft Simonsen; forfatter & psykolog
Christina Nielsen; racerkører
Amalie Have; feminist og aktivist
For yderlige oplysninger kontakt kommunikationschef hos Dansk Kvindesamfund, Christina Alfthan: [email protected] el. 40609008