Ændring af det internationale navn for 8. marts
Årsagen til projektet er, at kampdagen i mange lande desværre er blevet kuppet til markedsføringsfremstød a la Valentins Dag og Mors Dag. I Belgien er 8. marts f.eks. nu en dag, hvor kvinder får blomster og rabat på forskellige traditionelle ‘kvindeprodukter’ såsom bleer og makeup. Dagen handler i disse lande ikke længere om kampen for kvinders rettigheder nationalt og globalt.
JCI og STEP har iværksat en international underskriftindsamling og målet er på verdensplan 1 million underskrifter, som så præsenteres for FN med ønsket om en ændring af kampdagens navn.